Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Cheftræner i Aarhus Internationale Sejlsportscenter, Peter Hansen. Foto: Sejlerlandsholdet / Facebook

Peter Hansen kåret til Aarhus' bedste træner ved Sportens Aften

Den dygtige cheftræner i Aarhus Internationale Sejlsportscenter er netop kåret til den dygtigste blandt kollegaerne i den jyske hovedstad. I øjeblikket træner Peter Hansen 49er-sejlerne frem mod OL i Paris.

Af Sara Sulkjær Hansen |

Sporten er stor i Aarhus. Et faktum, der blot gør Peter Hansens nye titel som 'Årets Træner' desto større.

Derfor var smilene store, d den dygtige sejlssportstræner kunne modtage den flotte titel til Aarhus' Sportens Aften på Rådhuset.

Til daglig glæde for talenterne

Det er Aarhus Kommune, Kultur- og Borgerservice, Eliteidræt Aarhus og Idrætssamvirket Aarhus, der står bag arrangementet 'Mesterskabsfejring', hvor i alt tre priser bliver uddelt.

Priser, hvoraf den ene i år gik sejlsportens vej:

- Han (Peter Hansen, red.) blev kåret til 'Årets Træner' for sin kæmpe indsats og faglighed, der kommer Aarhus' mange sejlsportstalenter til gode hver eneste dag, understreger Sejlerlandsholdet på Facebook.

Tilbage ved 49erne

Kasketten som Elite- og Talenttræner i Aarhus Internationale Sejlsportscenter tog Peter Hansen på sig efter OL i 2021. Et olympisk mesterskab, hvor han op til havde ageret træner for 49er-sejlerne.

Også i øjeblikket arbejder han tæt sammen med netop denne gruppe, da han frem mod OL vikarierer som træner for 49erne.

Kilde: Sejlerlandsholdet

content-loader
content-loader
content-loader