Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Søstrene Schmidt kæmpede alt hvad de kunne og i 3. sejlads gav det pote med en 4. plads. Nu har de første nerver sandsynligvis lagt sig for danskerne og andre i feltet. Foto: Peter Brøgger
Kapsejlads
De to søskende har taget fri i to år fra deres ingeniør-studier i Aarhus. Foto: Peter Brøgger
Kapsejlads
Foto: Peter Brøgger
Kapsejlads
Der var 32 grader i dag i Marseille. Foto: Peter Brøgger
Kapsejlads
Danskerne får en flot start i 2. sejlads søndag. - Vi har arbejdet på at time starterne, så vi har nogle gange sygt gode starter, siger søstrene. Foto: Peter Brøgger

49erFX-søstre fik tung start ved OL med to sidstepladser - se Brøgger-fotos

- Vi havde ikke i den vildeste fantasi forestillet os at vi ville starte OL med to sidstepladser, siger rorsmand Johanne Schmidt, der med sin storesøster Andrea, heldigvis satte en 3. plads ind i sidste sejlads. De er nu på en samlet 16. plads, mens 49erne Nyborg og Buhl er på samlet 18. plads.

Af Troels Lykke, Marseille |

OL er svært nok.  Når man samtidig er helt ung og skal åbne OL i sejlsport, der har kæmpe resultater i den olympiske historie, så er der pres på. Og det var der i dag på Johanne og Andrea Schmidt fra Aarhus Sejlklub, der lagde ekstra pres på dem selv efter de satte to sidstepladser ind i de to første 49erFX-sejladser.

- Vi havde ikke i den vildeste fantasi forestillet os at vi ville starte OL med to sidstepladser, siger rorsmand Johanne Schmidt, som vi møder med hendes storesøster Andrea i Mix Zoned, hvor interviews foregår.

Fem minutters interview i 32 graders varme

Vi fik lidt over fem minutter inden Dansk Sejlunions presseansvarlig, Julie Elver Stolberg afbrød interviewet, midt i en sætning, hvor vi skulle have forklaret hvordan 3. sejlads forløb, for netop her tog Aarhus-duoen en 3. plads. De stod da også og bagte i solen i 32 graders varme, efter en udmattende halv dag på vandet.

- Placeringen i sidste sejlads betyder at vi kan gå hjem med mere ro i maven men vi har også været lidt forvirrede over sejldserne i dag og vi var lidt kede af det efter de to første sejladser (med to sidstepladser, red.), siger Andrea Schmidt. 

Sejlerne skal stille op til interview, men der er ingen krav om hvor længe og om sejlerne vil tale med pressen, fik minbaad.dk af vide af chefen for OL-pressen i Marseille.

- De kan faktisk bare gå igennem Mixed Zone, siger den presseansvarlige Lsa Ratcliff.

Bådmagasinet og minbaad.dk er de eneste danske medier til sejlernes OL i Marseille, men når Anne-Marie Rindom starter sejladserne forventes det at de store landsdækkende medier møder op. DR sender dog hver dag fra vandet.

Drømmestart i første sejlads

Duoen lavede ellers en drømmestart i første sejlads, hvor de timede startlinjen helt perfekt og frit kunne vælge hvor de ville sejle i de 2-4 m/sek, men siden gik det stærkt tilbage, da de sejlede på bagbord fløj, mens det var på styrbord fløj at 49erFXerne rykkede frem.

- Vi sejlede for meget VMG-modus, hvor vi gik for lavt til vinden, men stærkt og i 2. sejlads mister vi det hele på første lænser, hvor jeg vælger forkert, siger Johanne Schmidt, der forudser at OL, for hele feltet, bliver med svingende resultater.

Nu lavde danskerne to 20. pladser, og de kan kun smide den ene sejlads væk, før der sejles medal race, for de ti bedste. Lige nu er danskerne på en samlet 16. plads.

Nyborg og Buhl på 18. plads 

Bedre ser det ud for 49erne Daniel Gunnar Nyborg og Nikolaj Hoffmann Buhl fra Sletten Bådeklub, de er på en samlet 10. plads efter tre sejladser søndag. De har i dag leveret placeringerne 11, 18 og 18. plads i det 20 både store felt.

Opdateret kl. 18.28.

content-loader
content-loader
content-loader