Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Nikolaj Hoffmann Buhl, tv, og Daniel Nyborg var ærgerlige over små fejl de havde begået, men de er klar til mandagens sejladser og med færre nerver på. Her interviewer vi dem i dag i Marseille. Foto: Peter Brøgger
Kapsejlads
Vinden kom i pludselige tryk ned over banen i Marseille. Foto: Peter Brøgger

Nyborg og Buhl om at være til OL i 49er trods sløj start: Det er stort at være en del af det

- Der var nerver på i dag, både for os, men også de andre i feltet. Sejlerne var mere tilbageholdende i starten, siger den 26-årige rorsmand, Daniel Nyborg, der med den fem år ældre gast, Nikolaj Hoffmann Buhl, ikke havde den bedste start med en 11, 18 og 18 placering blandt tyve 49ere. Interview.

Af Troels Lykke |

Vi var på vandet, udfor den nu olympiske by, Marseille, og så Daniel Nyborg og Nikolaj Hoffmann Buhl lave en super flot start i første sejlads, men desværre for Sletten Bådeklub-duoen, gik det ikke deres vej, trods den gode start i 49er-feltet.

Tricky vind

Vinden var tricky i dag og i morgen bliver det endnu være. Vinden kom sjældent over 4 m/sek. og det var svært at regne ud hvor trykkene var, fortæller de to sejlere, der er på en samlet 18. plads efter tre sejladser.

- Pludselig kunne vi i første sejlads se nogle både sejle vildt højt i en rummer, det er noget tilfældigt, siger Daniel Nyborg, da vi møder ham og Nikolaj Hoffmann Buhl i Mixed Zone, mens solen bager ned. Vi fandt dog en paraply at stå under.

Nyborg siger videre.

- Det var ikke det bedste vi lykkedes med, men vi har en OK-fornemmelse. I første sejlads troede vi på højre side, men det var i venstre side vinden var stærkest og rummede op. I anden sejlads kom vi på en fløj, hvor vinden pludselig kollapsede. Men mange har også sejlet med nerver på, på førstedagen, vi havde også nerver på, man kunne mærke at flere sejlere var tilbageholdende i starterne

Vi lavede for mange småfejl

I sidste sejlads, hvor holdet tog en 18. plads, siger Nikolaj Hoffmann Buhl.

- Vi skulle have sejlet med mindre intuition og sejle mere taktisk, men generelt havde vi for mange småfejl, fx havde vi en situation, hvor vi gik i stå i et par bølger, det kostede nogle pladser, siger gasten.

Men han glæder sig over at være til OL.

- Det er fedt at være en del af OL, åbningsceremonien var virkelig en oplevelse. Det er stort at være en del af det, siger han bag de mørke solbriller.

Resultater og GPS-tracking

Resultater og evt. udsættelser fra OL ses her: paris2024.sailing.org/racing/results-centre/

Se DRs live-sending fra OL i Marseille, hvor Anna Munch er ekspertkommentator

Link til gps-tracking: dansksejlunion.dk/sejlerlandsholdet/paris2024/tracking-af-ol-sejladserne

Program ved OL i sejlsport

 

29. juli
Windsurfing // Johan Søe (fire sejladser planlagt)
49er // Daniel Nyborg & Nikolaj Hoffmann Buhl (tre sejladser planlagt)
49er FX // Johanne Schmidt & Andrea Schmidt (tre sejladser planlagt)

30. juli
Windsurfing // Johan Søe (fire sejladser planlagt)
49er // Daniel Nyborg & Nikolaj Hoffmann Buhl (tre sejladser planlagt)
49er FX // Johanne Schmidt & Andrea Schmidt (tre sejladser planlagt)

31. juli
Windsurfing // Johan Søe (fire sejladser planlagt)
49er // Daniel Nyborg & Nikolaj Hoffmann Buhl (tre sejladser planlagt)
49er FX // Johanne Schmidt & Andrea Schmidt (tre sejladser planlagt)

1. august
Windsurfing // Johan Søe (fire sejladser planlagt)
49er (Medal Race, hvis båden kvalificerer)
49er FX (Medal Race, hvis båden kvalificerer)
ILCA 6  // Anne-Marie Rindom (to sejladser planlagt)
ILCA 7 // Johan Schubert (to sejladser planlagt)

2. august
Windsurfing (kvart-, semi- og finale, hvis boardet kvalificerer)
ILCA 6 // Anne-Marie Rindom (to sejladser planlagt)
ILCA 7 // Johan Schubert (to sejladser planlagt)

3. august
ILCA 6 // Anne-Marie Rindom (to sejladser planlagt)
ILCA 7 // Johan Schubert (to sejladser planlagt)
Nacra 17 // Natacha Saouma-Pedersen & Mathias Bruun Borreskov (tre sejladser planlagt)

4. august
ILCA 6 // Anne-Marie Rindom (to sejladser planlagt)
ILCA 7 // Johan Schubert (to sejladser planlagt)
Nacra 17 // Natacha Saouma-Pedersen & Mathias Bruun Borreskov (tre sejladser planlagt)

5. august
ILCA 6 // Anne-Marie Rindom (to sejladser planlagt)
ILCA 7 // Johan Schubert (to sejladser planlagt)
Nacra 17 // Natacha Saouma-Pedersen & Mathias Bruun Borreskov (tre sejladser planlagt)

6. august
ILCA 6 (Medal Race, hvis båden kvalificerer)
ILCA 7 (Medal Race, hvis båden kvalificerer)
Nacra 17 // Natacha Saouma-Pedersen & Mathias Bruun Borreskov (tre sejladser planlagt)

7. august
Nacra 17 (Medal Race, hvis båden kvalificerer)

content-loader
content-loader
content-loader