Søstrene Schmidt i 49erFX er SÅ klar og håber på top 8 ved OL i Marseille - få gps live link - 3. plads i 3. sejlads
49er, 49erFX og IQ Foil skal sejle i dag søndag ved OL. 12.000 tilskuere er på kajen, hvor IQ-foils forventes at skulle sejle slalom. I går var minbaad.dk til pressemøde, hvor vi mødte sejlere og trænere. 49fxerne lavede to sidste- og en 3. plads og er på 16. plads. Se link til live-tracking. Opdateret kl. 15.33
Det danske OL-landshold i sejlsport er ungt. Ingen af de ni sejlere har deltaget ved et OL, undtagen vores OL-guldvinder Anne-Marie Rindom.
Hende mødte vi også lørdag ved et pressemøde, indkaldt af Dansk Sejlunion. Bådmagasinet og minbaad.dk var de eneste medier til stede, de øvrige store medier dukker op, når Anne-Marie Rindom starter torsdag 1. august. Presset på hende er enormt.
Afslappende Rindom
Hun er den eneste danske sejlere, som man forventer medalje af, men hun smiler stadig og havde overskud til at pjatte med sin ILCA 7-sejleren Johan Schubert, de kommer begge fra Horsens Sejlklub.
Rindom synes det var en spændende OL-åbning, hvor hun var fanebærer med håndboldmålmanden Niklas Landin. Efter pressemødet var der et regelmøde med landsholdets regelekspert, den irske regelkyndige Bill Ohara, som man deler med det irske landshold.
Her på pressebåden, en Lagoon 45, hvor vi sidder i dette øjeblik, venter vi på at netop 49erne går i gang, starten går her 12.30 cirka. IQ Foil, hvor Johan Søe er med, skulle man i dag sejle på maratonbanen, men det bliver, så vidt vi er orienteret, lavet om til slalom.
Da vi taler om Rindom får alle journalister på båden, lys i øjnene, hun er utrolig populær, også uden for de danske grænser.
49erne Daniel Nyborg og Nikolaj Hoffmann Buhl fra Sletten Bådeklub skal også i aktion i dag. Lige nu er de i havn, men skal starte senere.
Håber på top 8 i 49erFX
På mødet i går fik vi et mindre interview med de danske OL-sejlere, herunder Johanne og Andrea Schmidt. De virker klar og nu vil de bare i gang.
- Vi er spændte og glæder os til at komme i gang. Vi kan det vi kan. Vi har fart til top10, nu skal vi bare ramme starten og gi den gas. Det vil være nederen og være for passive, siger den 24-årige rorsmand Johanne Schmidt.
-Vi håber på en top 8 til OL, set i lyset af vores seneste resultater, siger Andrea Schmidt på 25 år. Begge smiler, men vi kan godt fornemme, at nu er det nu. Presset er stort, når man sejler OL, hele nationen følger med. Et OL handler om en masse virak og regler.
De to har haft fokus på trim på det seneste.
Deres træner, den erfarne Peter Hansen, er deres træner, han afløste Jena Mai Seaton, der er på barsel med nummer to barn.
-Der er en god stemning her, det er et ungt hold vi har med til OL, men vi har et stærkt sammenhold og alle er mentalt stærke og fokuserede, siger Peter Hansen til minbaad.dk.
Resultater og evt. udsættelser fra OL ses her: paris2024.sailing.org/racing/results-centre/
Se DRs live-sending fra OL i Marseille, hvor Anna Munch er ekspertkommentator
Link til gps-tracking: dansksejlunion.dk/sejlerlandsholdet/paris2024/tracking-af-ol-sejladserne