Prepperliste til din båd under krig i Danmark - bådejere er allerede o.k. rustet
Den erfarne sejler Anders Skole Overgaard og andre har her ideer til hvad du kan starte de første 14 dage med på din båd, hvis der bliver krig i Danmark. Og som bådejer er man allerede godt med, for de fleste både (om sommeren) er allerede udstyret med vigtige ting til overlevelse.
Selv Regeringens forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Beredskabsstyrelsen har talt om at vi borgere skal tænke på hvad der vil være godt at have på lager, hvis der udbrød krig i Danmark.
Motorbådssejler Anders Skole Overgaard fra Sydfyn forklarer her om hvad der er praktisk, hvis der kommer krig i Danmark og du har en båd. Det er ikke en komplet prepperliste, men mere ment som inspiration.
- Jeg tænker at et vigtig pointe er at man er indstillet på at ”flakke rundt i 14 dage” i sin båd, så på den måde er det vigtigte at man her et ”forberedelses-tankesæt”, hvis der udbryder krig.
- Men vi har jo ikke alt med på vores både til den totale krise, men vores forberedelse til sommertur – om det så er for sejl eller motor – det er at, vi skal kunne klare os selv med de vigtigste ting i 3-4 dage (altså vand og mad i form af holdbar mad) hvis vi ikke kommer til butikker. Selvfølgelig skal man huske gas til komfuret, forlængerkabel og reservebenzin, forklarer Anders Skove Overgaard.
Han fortsætter listen.
- Radio og IT så vi kan få de seneste vejrmeldinger har vi under alle omstændigheder i form af en mobiltelefon, plus lademuligheder med batteribank, solceller og ekstra batterier, så vi heller ikke løber tør de første dage. Og vi skal have førstehjælpsgrej og det nødvendige udstyr i orden til båden, det betyder både ankergrej, kniv og ekstra reb, til en uventet situation. Om bord bør man også have lidt værktøj og sejlmagergrej, så vi kan klare de fleste småreparationer, lige som vi ikke ønsker at afbryde ferien for at finde en mekaniker eller en sejlmager, mener sejleren.
Forbered dig på de første 3-4 dage
De første dage, hvor der udbryder krig og du måske stikker til søs, kan være afgørende, mener Anders Skole Overgaard til minbaad.dk.
- Jeg synes at det vigtigste måske slet ikke er den perfekte liste over overlevelsesudstyr eller udrustning til sommertur, men at vi ganske enkelt har gennemtænkt hvordan vi klarer os de første 3-4 dage, hvis vi havner et helt håbløst sted i helt håbløst dårligt vejr.
En anden sejler Børge Wedel Müller, siger om forberedelse til krig, hvis man har en båd
- Os med både behøver vel ikke være så nervøse når beredskabsstyrelsen maner til at købe stort ind? I min båd har jeg rigeligt vand, diesel, gas, radio, VHF med mere til at klare mig en månedstid tænker jeg. Lidt mere dåsemad, ris og spaghetti, så klarer vi os fint og sikkert når vi i båden kommer langt væk fra problemområder, ellers flytter vi os, med de udfordringer der må komme.
- Og i forhold til kriseberedskab, så er man godt rustet, hvis man er vant til campingferie eller sejlerferie. Vi har næsten det hele, bortset fra en stor powerbank, vandrensning-dims og 10 lsprit //40 l petroleum. Det er lidt morsomt at man næsten har det hele. Og er indstillet på at klare sig selv i 14 dage ad gangen.
Billig vandkoger er nyttig
Sejleren Lamberto Azzi siger om forberedelse til krig, mener følgende er vigtig.
- Jeg vil føje en billig multifuel vandkoger til listen, fordi det kan blive udfordrende at bruge en grill udendørs i den danske vinter, når gassen slipper op. Og læg også en 2,5% klorflaske (Netto's) i båden, da den kan være meget nyttig med 5-10 ml for hver 100 liter, du fylder i tankene, vil virke overalt i verden, inklusive den danske uendelige forsyning af regn fra himlen.
Dertil kan man jo medbringe fiskegrej, hvis maden slipper op og selvfølgelig masser af vand, min. tre liter vand per person per dag. Samtidig kan man tilføje at det vil være smart, hvis båden er i vandet året rundt, så du ikke først skal sætte båden i vandet først i en krisesituation.
Prepperliste fra Beredskabsstyrelsen til krisesituation
Se også prepperliste her fra Friluftsmagasinet: friluftsmagasinet.dk/prepper-liste/'