Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
August 24, 2024. Race Day 3 of the Louis Vuitton Preliminary Regatta.
Kapsejlads

America's Cup-vinderne fra New Zealand er hurtige - vandt Louis Vuitton Preliminary Regatta - nu sejles der - se live

I Barcelonas Louis Vuitton Preliminary Regatta viste den nye generation af AC75ere, hvor ens de foilede op til 50 knob, men Emirates Team New Zealand viste overskud. I morgen starter Louis Vuitton Cup i det 37. America's Cup, hvor vinderen senere møder kiwierne. Følg ræs på YouTube.

 

Af Troels Lykke |

De forsvarende America's Cup-vindere, Emirates Team New Zealand, har selv aftalt reglerne med det britiske hold, Ineos Brittania, hvor skipperen er Sir Ben Ainslie.

Og reglerne i den 37. America's Cup siger, at de kunne sejle med i Louis Vuitton Preliminary Regatta, men også i selve Louis Vuitton Cup round robin (alle mod alle), der sejles fra i morgen 29. august og frem til 11. september. 

På den måde kan kiwierne tjekke deres fart før det går løs i selve America's Cup, hvor de til oktober skal forsvare the Auld Mug i verdens ubetinget mest prestigefulde sejlads.

Rorsmand Peter Burling fra Emirates Team New Zealand har nu allerede viste at de har den hurtige AC 75er. Samtidig har de nu flere uger til at forbedre deres AC 75. Men lige nu er den hurtigst, bådene er dog meget ens fortæller Terry Hutchinson, skipper for det amerikanske hold, American Magic, der tog 3. plads i Louis Vuitton Preliminary Regatta.

Ens hold i nyt vejrmønster - men kiwier er hurtige

- Der er et helt andet vejrmønster i september, og derfor er det interessant at se hvordan holdene har valgt at udviklet AC 75erne. Nogle af de ting, vi ser, bliver vi opmuntrede til at forbedre. Jeg tror, ​​vi stadig prøver at finde ud af vores styrker og svagheder. Forsvareren (Emirates Team New Zealand, red.) satte et ret hårdt præg, deres båd er meget god, og jeg tror, ​​at italienerne er lige så gode, men hvad du ser er, at alle holdene er meget tæt på hinanden, siger Terry Hutchinson.

Sådan sejles der i Louis Vuitton Cup

Round Robin: 29. august og frem til 11. september.

Semifinale: 14. september til 19. september

Finale: 26. september til 5. oktober

America's Cup: 12. til 20. oktober

Gense alle sejladserne her under Louis Vuitton Preliminary Regatta.

www.americascup.com/schedule

www.facebook.com/AmericasCup

content-loader
content-loader
content-loader