Motorproblemer og grundstødning er stadig de to største årsager til frivillig assistance
Det fortæller Dansk Søredningstjeneste, der har sendt en foreløbig statistik for 2024 ud for de 13 redningsstationer. Og lige nu søger man en fuldtidsstilling til hovedkontoret i Helsingør. Man mangler en koordinator.
Den frivillige Dansk Søredningstjeneste har sendt en foreløbig statistik ud for 2024 fra deres i alt 13 redningsstationer. Her kan du se hvor de ligger. Dansk Søredningstjeneste har eksisteret i tyve år og har 13.500 medlemmer.
Følgende kan slås fast for 2024:
Motorproblemer og grundstødning er stadig de 2 største årsager til assistance
34 assistancer omhandler manglende brændstof
52 SEARCH & RESCUE assistancer
215 assistancer er startet en lørdag
311 assistancer er startet mellem midnat og 06 om morgen
80% af assistancerne kommer direkte til DSRS
Det er ikke kun om dagen at der er behov for hjælp. I året har der været 311 assistancer, som er startet eller sluttet i tidsrummet mellem 00:00 og 06:00.
Ledig stilling lige nu i Dansk Søredningstjeneste
Har du lyst til at arbejde i en ideel organisation med store ambitioner?
Til en nyoprettet stilling søger vi dig som er struktureret, detaljeorienteret og kan starte og gennemføre selvstændige projekter. Du er udadvendt og kan tale med mange slags mennesker og skabe gode relationer.
Du skal have et godt kendskab til de mest grundlæggende IT-redskaber som fx Office-pakken. Vi arbejder i Microsoft-verdenen, så har du kendskab til andre af deres produkter som fx Teams, er det et plus.
Din baggrund og uddannelse er mindre vigtig. Du kan have en baggrund indenfor salg, marketing, kommunikation, folkeskolelærer, selvstændig eller noget helt tiende.
Det vigtigste er, at du har masser af gåpåmod, kan følge dine projekter til dørs og først og fremmest at du finder mening i at være i en organisation, der hjælper andre når de har mest brug for det. Hvis du har stor interesse for den maritime og fx selv har sejlerfaring er det et stort plus.
Du bliver ansat nummer to i DSRS, så dine opgaver bliver meget varierede og du får mulighed for at præge din egen hverdag, Her er et udsnit af de mange opgaver, du kommer til at arbejde med:
- Kontakt til DSRS’ 13 stationer
- Bestille og udlevere materiel til stationerne
- Servicere de 13.500 medlemmer og 300 frivillige
- PR og pressehåndtering på hjemmeside og på SoMe
- Daglige bogholderiopgaver såsom at håndtere betalinger og kontere bilag
Det er en fuldtidsstilling, og din arbejdsplads bliver vores sekretariat i Helsingør. Løn efter nærmere aftale og efter kvalifikationer. Stort set alle andre i DSRS er frivillige, der kan have et fuldtidsarbejde ved siden af.
Derfor skal du være forberedt på, at der kan forekomme arbejde om aftenen og i weekender. Til gengæld vil der også være mulighed for at du kan være fleksibel når det gælder arbejdstid og der er også mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Send en ansøgning inden den 14. november 2024 på mail til job@dsrs.dk. Vil du vide mere om stillingen, så kan du ringe til DSRS’ formand Steen Wintlev-Jensen på telefon 40 46 88 25 eller bestyrelsesmedlem Anders Lassen på 23 68 42 30.
Læs mere: www.dsrs.dk/dansk-soeredningsselskab-soeger-koordinator-til-kontoret-i-helsingoer