Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
I 49erFX Open-klassen fører den danske besætning med Rebekka Johannesen og Gustav Aasholm-Bradley. Foto: Sailing.Pics/Mogens Hansen
Kapsejlads
Junior-VM i i Rungsted i 49erFX. Fotos: Sailing.Pics/Mogens Hansen
Kapsejlads
Opening ceremony at 49er and 49erFX Junior World Championship 2025 - 29 Jul 2025 - Photo: Sailing.Pics/Mogens Hansen - Royal Danish Yachtclub - KDY - Rungsted - Denmark
Kapsejlads
49er and 49erFX Junior World Championship 2025 - 30 Jul 2025 - Photo: Sailing.Pics/Mogens Hansen - Royal Danish Yachtclub - KDY - Rungsted - Denmark

Rebekka og Gustav fører 49erFX Open ved Junior-VM i Rungsted

Danmark har for alvor meldt sig ind i medaljekampen ved Junior-VM i 49er og 49erFX, som i disse dage sejles ud for Rungsted. I 49erFX Open-klassen fører den danske besætning med Rebekka Johannesen og Gustav Aasholm-Bradley, der har imponeret gennem kvalifikationen.

Af Troels Lykke |

– Jeg håber da, at de to, Rebecca og Gustav går hele vejen og vinder VM. Det er en super indsats, og de har virkelig vist niveau, siger Marcus Bay, cheftræner ved Elite- og Talentcenter Øst, til minbaad.dk.

– Vi har trænet en del her fra havnen i Rungsted, og det er fedt at se det arbejde bære frugt. Det hele er lidt mere nede på jorden for de unge sejlere, og det skaber en god indgang til klassen.

Syv danske besætninger med i kampen

I alt deltager syv danske besætninger i årets Junior-VM, fordelt på både 49er og 49erFX. Og det er ikke kun Rebekka og Gustav, der markerer sig – flere danske teams har vist stærke takter i de skiftende forhold på Øresund.

KDY’s hjemmebane og de udfordrende danske vejrforhold har tilsyneladende givet de lokale sejlere en fordel i det tætte felt af 105 hold fra 24 lande.

Udfordrende forhold – men danskerne trives

Kvalifikationen blev sejlet under både vindstille, regn og pludselige pust – og især i 49erFX-feltet så man flere dramatiske kæntringer. Men netop i de svære situationer har de danske besætninger udmærket sig ved at bevare roen og hurtigt komme tilbage i kampen.

– Vi ser en utrolig modenhed hos de unge sejlere. De rejser sig hurtigt, finder rytmen og sejler sig op igen. Det er stærkt, lyder det fra en dommer på banen.

Vejen mod finalen og måske OL

Flere af deltagerne har allerede et blik rettet mod OL i Los Angeles i 2028. Og for de danske sejlere – ikke mindst Rebekka og Gustav – kan en topplacering her i Rungsted være det første vigtige skridt mod en international seniorkarriere.

– Det handler om at være til stede og nyde det, sagde hollandske Jorn Swart tidligere på ugen. Men blandt de danske sejlere er der tydeligvis også ambitioner og sult efter mere.

Finale venter i svag vind

Finalesejladserne finder sted 2. og 3. august, hvor let vind er i vente. Det betyder, at taktiske evner og præcision bliver afgørende i medaljekampen. En enkelt vinddrejning kan vende op og ned på topplaceringerne.

KDY og stævnets organisation opfordrer alle til at komme forbi Rungsted Havn 46, hvor sejlsportens næste generation kæmper om hæder og håb. Her sejles der ikke kun om VM-medaljer – men også om fremtiden for dansk og international sejlsport.

Se fotos fra Sailing.pics fra stævnet

Fakta

  • Junior-VM i 49er og 49erFX afholdes af Kongelig Dansk Yachtklub i Rungsted

  • 105 hold fra 24 nationer deltager

  • 7 danske besætninger stiller op

  • Finalesejladser: 2.-3. august

  • Dansk føring i 49erFX Open: Rebekka Johannesen & Gustav Aasholm-Bradley

  • Resultater

content-loader
content-loader