Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Bo Petersen fra Hellerup Sejlklub blev bedste dansker under Kielerugen i OK-jolle med en 5. plads. Foto: Robert Deaves
Kapsejlads
Foto: Robert Deaves

OK-jolle: Tre danskere i top-ti i Kieler Woche - Petersen på 5. plads

Bo Petersen fra Hellerup Sejlklub var med helt fremme, da verdenseliten i OK-joller tørnede sammen under årets blæsende Kieler Woche. I alt tre danskere sluttede blandt de ti bedste i det stærke felt med 50 både. 6. juli starer EM i klassen for 112 både.

Af Troels Lykke |

Det blev svensk sejr for andet år i træk, da Niklas Edler med en andenplads i finalesejladseni Kielerugen sikrede sig den samlede triumf foran tyske André Budzien og canadiske Ben Flower, der imponerede med to førstepladser på finaledagen.

Bo Petersen kæmpede med om podiepladserne og viste format i søndagens første sejlads, hvor han tog føringen fra start og holdt konkurrenterne bag sig på de lange lænser. Men kort før anden topmærkerunding blev Petersen fanget i et uheldigt vindspring, der kostede dyrt.

Kunne se konkurrenter sejle forbi

Han lå perfekt, men så slog vinden om, og vinden droppede, hvor Bo bare kunne bare se konkurenterne dem sejle forbi, der alligevel kæmpede sig til en flot tredjeplads i sejladsen.

Den placering blev fulgt op af en solid indsats i dagens sidste og mest krævende sejlads, hvor vinden nåede op over 25 knob, og kun 22 både kom i mål. Her sikrede Petersen sig samlet femtepladsen.

Også Jesper Bendix fra Middelfart Sejlklub gjorde god figur og sluttede som nummer syv, mens Henrik Kofoed fra Hellerup Sejlklub tog en 10. plads

Mange af deltagerne bruger Kieler Woche som optakt til næste uges EM for OK-joller, som sejles i Warnemünde fra 6.-9. juli. Her er 117 både fra 12 nationer tilmeldt.

Top 10 – Kieler Woche OK-joller 2025

  1. Niklas Edler, Sverige – 15 point

  2. André Budzien, Tyskland – 19 point

  3. Ben Flower, Canada – 21 point

  4. Stefan de Vries, Holland – 32 point

  5. Bo Petersen, Danmark – 34 point

  6. Benjamin Hammerö, Sverige – 47 point

  7. Jesper Bendix, Danmark – 57 point

  8. Sebastian Schmidt-Klügmann, Tyskland – 58 point

  9. Michal Strumnik, Polen – 59 point

  10. Henrik Kofoed, Danmark – 70 point

Se alle resultater her: Kieler Woche Resultater

Billedgalleri: OK-jolle fotos fra Kiel

content-loader
content-loader