Brian sover 30 minutter ad gangen mens han sejler alene

Her ligger jeg, i siesta-mode midt på eftermiddagen, blidt vuggende ned gennem Mozambique-kanalen – som en baby i Poseidons vugge.

Folk spørger mig ofte: Hvordan sover du egentlig, når du sejler helt alene? Svaret er: Forbløffende godt – i betragtning af at min madras forsøger at kaste mig af hvert ottende sekund, og at min vækkeur er AIS-alarmen, der fortæller mig, at en supertanker på størrelse med et fodboldstadion er på kollisionskurs, skriver han på sin facebook-side.

Søvn i bidder

Jeg sover typisk i intervaller – 30 minutter ad gangen. Jeg har et tilbagevendende alarm-setup på min iPhone. Når jeg er 100 sømil fra kysten, tillader jeg mig dog lidt længere søvn. Med moderne vejrudsigter, radar og AIS-systemer føles det næsten som at have en ekstra besætningsmedlem på vagt – bare en, der ikke æder alle snacksene eller dømmer min musiksmag.

Jo, der kan være drivende containere eller væltede træstammer i vandet, men helt ærligt: Man ville ikke kunne se dem alligevel. De fleste ligger lige under overfladen og forsvinder i dønningen.

Tankskibe i horisonten

Når du er mere end 100 sømil ude, er det primært tankskibe, containerskibe og krydstogtskibe, du støder på – og det sker sjældent. Tidligere kontaktede jeg dem på radioen, hvis det så ud til, vi kom tæt på hinanden.

Men efter at have talt med flere af dem, fandt jeg ud af, at de hellere vil dreje to grader ti sømil før, end forsøge en samtale over radioen med en enlig sejler, som måske ikke engang taler samme sprog eller har ordentlig forbindelse.

De foretrækker, at jeg holder kurs og fart – så undgår vi forvirring. Tættere på land gælder andre regler. Her er de altid stand-on vessel, og jeg er give-way. Punktum. Du må være årvågen og respektere de store skibes kurs og ret.

Se video hvor han sover mens båden sejler

Kender min båd som min egen krop

At være en god solo-kaptajn handler om at kende sin båd som en forlængelse af sin egen krop. Hver lyd, hver vibration, hver lugt. Jeg kender lyden af vandet, der glider langs skroget, selv mens jeg sover i min agterkahyt. Det gør, at jeg kan registrere problemer, i samme sekund de opstår.

Og lad mig bare sige det: De opstår aldrig klokken tre om eftermiddagen i solskin. Det er altid tirsdag nat klokken 03:12, hvor du lige var faldet i søvn. Du skal kunne fejlfinde på sekunder – for hvert sekund tæller, når du er alene midt ude på oceanet.

Søvn i havets rytme

At sove til søs som solosejler føles som en blanding af meditation i en massagestol og et lettere jordskælv med baggrundslyd af skvulp og knirken. Men du vænner dig til det. Efter titusindvis af sømil og flere tropiske byger end terapitimer bliver havet din vuggevise. Kroppen bliver en slags nap whisperer.

Og ja – jeg er nu 2.034 dage ædru. Det hjælper. Alting bliver klarere, når du er alene med vinden og bølgerne.

– Brian Hathaway fra Marina del Reay, Californien
Alene, men aldrig ensom.