Nyt årligt Nordic Sailing League-stævne mellem Danmark, Norge, Sverige og Finland
Første stævne i det nystartede koncept sejles i Marstrand den 4.-5. oktober 2025, hvor de bedste sejlere fra de fire nationer vil dyste på vandet i en spændende og tempofyldt sejlarena, som Marstrand er kendt for. Danmark har fået tildelt seks pladser. Stævnet vil gå på skift mellem landene.
Et nyt Ligakoncept-stævne ser dagens lys med lanceringen af Nordic Sailing League – et samarbejde mellem Sejlsportsligaerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
NSL(Nordic Sailing League) skal samle de bedste hold og ligaklubber fra de nordiske lande til det bedste vi kender fra ligaformatet, det kombinerer høj intensitet, sportslig kvalitet og et socialt fællesskab på tværs af de nordiske landegrænser.
Første stævne i det nystartede koncept sejles i Marstrand den 4.-5. oktober 2025, hvor de bedste sejlere fra de fire nationer vil dyste på vandet i en spændende og tempofyldt sejlarena, som Marstrand er kendt for. Danmark har fået tildelt seks pladser, ligesom de andre nationer, hvilket giver sejlklubberne en unik mulighed for at repræsentere Danmark i den prestigefyldte konkurrence.
Et stærkt nordisk samarbejde
Nordic Sailing League er skabt med det formål at styrke sejlsporten på tværs i norden og skabe en platform, hvor de bedste sejlklubber kan konkurrere på højeste niveau. Stævnet er tænkt som samlingspunkt og her hvor der skal findes nordens bedste sejlklub, på tværs af de nationale Sejlsportsligaer, med en stærk nordisk profil, hvor samarbejde og udvikling på tværs af landene er fokus.
”Vi er glade for at være en del Nordic Sailing League og ser frem til at bringe de bedste nordiske sejlklubber sammen, det her vil styrke vores fælles sport i hele norden. Vores nabolande har en lige så stor succes og tilstrømning af nye klubber til de Nationale Ligaer - ligesom vi selv har, det skal vi udnytte på tværs af vores lande med et nyt Nordisk event,” forklarer projektleder Rasmus Slabiak fra Danmarks Sejlsportsliga til bådpressen.
Marstrand sætter rammen for det første Nordic Sailing League Event
Marstrand, der om nogen er kendt for sin ikoniske ”sejlarena” mellem den flotte Svenske skærgård, bliver den perfekte kulisse for det første stævne i Nordic Sailing League. Sejladserne vil blive afviklet tæt på land, hvilket giver publikum en unik mulighed for at følge med i de intense konkurrencer fra land – fuldstændig ligesom den bedste ligastemning vi kender fra Danmark.
”Det er planen det årlige stævne skal gå på tur mellem de nordiske lande, et stævne herhjemme ville drømmen da være at sejle mellem Operahuset og den lille havfrue i København, ligesom vi gjorde ved den første Sailing Champions League finale tilbage i 2014”
Flere detaljer om Nordic Sailing League, og de deltagende klubber vil blive offentliggjort i de kommende uger.
”Vi har som nævnt 6 pladser, udtagelsen skal gøres lidt anderles end vi plejer ved Sailing Champions League, der deltager topholdene fra 1. division. Vi vil som minimum have to ungdoms- og WOW-klubhold med, derudover skal der være plads til nogen af de private dygtige J/70 sejler. De skal ind og mærke ligastemningen på bedste vis,” afslutter Rasmus Slabiak fra Sejlsportsligaen


