Hvaffor masker? Malene opfordrer til at bruge Hempels 10 gode råd til bundmaling

Da jeg var ung sang vi grinende med på Humleriddernes legendariske sang om den stakkels malersvend, der så dansende elefanter og flyvende gule rotter i den rus af alkyd han gik rundt i til hverdag.

Sangens budskab er slående enkelt, og vi var alle sammen enige om at malerne skulle se at få de masker på, så de kunne passe bedre på deres helbred. Men på magisk vis glemte vi de gode råd, når vi en gang om året mødtes på havnen for at klargør vores både…

”Det er ikke så slemt, hvis du står udenfor

så du behøver ikke værnemidler. ” Sådan lød rådet fra en med mere bådklargøringserfaring, da jeg spurgte om der var noget jeg skulle være opmærksom på i forbindelse med at vores første båd skulle gøres klar til sæsonen.

Så selvom jeg måske vidste bedre, og da også havde overvejet om vi skulle have taget et par masker med, da vi købte malergrej, var faktum, at vi hvert forår befandt os i en støv af bundmaling, der aldrig blev samlet eller suget op i en støvsuger – for det var nok ikke så slemt, når vi gjorde det udenfor.

Og i løbet af vinteren glemte vi som regel det ubehag der var i kroppen et døgns tid efter vi havde slebet og bundmalet.

Pudsigt så svært det er at gøre noget på en ny måde

”Husk nu at passe på jer selv” sådan lød det fra oplægsholderen, da vi for nogle uger siden var til en bundmalingsworkshop hos Hempel, for at blive klogere på hvordan vi skal gøre, når vi i Påsken konverterer til en mere miljøvenlig maling.

Lidt pudsigt, for processen er godt beskrevet, og meget af arbejdet skal foregå på samme måde som vi er vandt til, og næsten kan gøre med lukkede øjne.

Men fordi vi skal gøre noget lidt anderledes – overholde nogle nye tørretider og være mere opmærksomme på temperaturen, bliver vi lidt usikre, og vil meget gerne være helt sikre på om vi nu gør det ordentligt – altså sliber og bundmaler båden, som vi har gjort hvert forår i snart mange år.

Jeg har gennem mit arbejdsliv brugt en del energi på at hjælpe andre med at turde lave forandringer i deres liv, og kunne ikke lade være med at more mig over, hvor stor en impact denne lille ændring af måden vi skal klargøre vores båd, har haft på min mand og mig.

Der var god tid til at stille spørgsmål under workshoppen, og det var rart at der også var andre erfarne sejlere, der havde samme spørgsmål som dem vi havde tumlet med.

Lettelsen over ikke at være alene, fyldte i kroppen, indtil der kom et slide med gode råd til hvordan man passer på sig selv og miljøet under forårsklargøringen, for der begyndte jeg at krumme tæer.

Få bruger beskyttelse på havnen

For nej, selvom tanken havde strejfet mig, havde jeg sjældent anden beskyttelse end solcreme på, når bådene blev slebet og malet, og jeg kunne nemt genkalde den lidt tunge fornemmelse i brystet, der plejede at akkompagnere de ømme muskler, når weekenderne havde været brugt på bådklargøring.

Der var heller ikke mange af de andre på havnen, der gjorde meget ud af at få masker, dragter og handsker på, og jeg kan desværre huske mange hyggelige dage på havnen, hvor vores børn har været med til at forårsklargøre – uden at være ordentligt beskyttede.

For når vi stod udenfor og sleb og malede, var det nok ikke så slemt - det havde været værre, hvis vi havde stået indenfor i en hal, så skulle vi nok have haft gang i noget udsugning og noget beskyttelse.

Sådan tænkte vi, og måske fordi det kun var nogle få timer en gang om året, tog vi det ikke alvorligt, at vi slet ikke beskyttede os mod de giftige kemikalier vi arbejdede med. Det gør vi så nu, paradoksalt nok i forbindelse med at vi skifter over til en mere miljøvenlig maling - men bedre sent end aldrig.