Ny Club Swan 43 - racer der også er til tursejlads
Der er solgt syv af den finske Club Swan 43eren, siden den kom i september 2024, fortæller en Swan-sælger, da vi i dag i Helsinki var om bord på den syv mio. kroner dyere racer, hvor man også kan tage moduler ud og lette den med 300 kilo, som på den nye XR 41 fra X-Yachts.
ClubSwan 43 er en ny racer fra Nautor's Swan, designet af den respekterede designer Juan Kouyoumdjian. Båden kombinerer højtydende kapsejlads med komfortabel cruising.
Den finske båd er konstrueret med en skrog- og dækstruktur af vinylester med kulfiberforstærkninger og er udstyret med en kulfibermast og -bom. Dette sikrer både styrke og lethed, hvilket er afgørende for ydeevnen på vandet, fortæller nautorswan.com
Med en længde på 14,56 meter (inklusive bovspryd) og en bredde på 4,25 meter tilbyder ClubSwan 43 en rummelig og elegant indretning designet af Lucio Micheletti. Interiøret er fleksibelt, så op til 80%, som skabe og borde fx, kan fjernes under kapsejlads og geninstalleres for cruising, hvilket giver ejere mulighed for at tilpasse båden efter deres behov.
Båden er designet til at deltage i Swan One Design Circuits, såsom The Nations League og Swan One Design Worlds, og er også konkurrencedygtig under ORC, hvilket giver ejere mulighed for at deltage i vigtige kapsejladser verden over.
Club Swan 43, der koster 7 mio. kroner, er cirka 1,3 mio. dyrere end den danske XR 41.
Club Swan 43
Længde overalt (inkl. bovspryd): 14,56 m
Skroglængde: 13,10 m
Maksimal bredde: 4,25 m
Dybgang: 2,40 m
Deplacement (tom): 7.800 kg
Motor: Yanmar 40 HK
Samlet sejlareal: 118 m²
Brændstoftank: 140 liter
Ferskvandstank: 300 liter
Pris 750.000 euro plus moms (7 mio. danske kr. inkl. moms)
Værft: Nautor Swan, Finland nautorswan.com/yachts/models/clubswan43/




