Fire motorer til værdi af 150.000 kr. stjålet fra Svendborgsund Sejlklub
- Det er hundrede procent målrettet. Tyvene har haft professionelt grej med, og de har haft en kassevogn med til at transportere det væk. Sådan en motor er jo halvstor. Og tung - den vejer vel omkring 80 kilo, siger havnefoged Hans Raae Andersen fra Rantzausminde Havn.
Havnefoged Hans Raae Andersen, der også selv er en del lauget, beretter, at tre af de stjålne motorer tilhører Svendborgsund Sejlklub, mens den fjerde er privatejet. To af motorerne var monteret til både beliggende i havnen, mens de resterende to var monteret til både på aflåste trailere.
- Det er hundrede procent målrettet. De har haft professionelt grej med, og de har haft en kassevogn med til at transportere det væk. Sådan en motor er jo halvstor. Og tung - den vejer vel omkring 80 kilo, siger Hans Raae Andersen om seancen til Fyens.dk
De stjålne motorer er desuden af en vis værdi, forklarer han:
- Det er i hvert fald 150.000 kroner samlet set.
Man forstår dog, at der i virkeligheden nok er tale om et noget større beløb, hvis man skal tage udgifterne for den øvrige ravage i betragtning.
- Alle gearkabler og elkabler er blevet klippet. De skal fornyes, og det koster mange penge. Det løber hurtigt op.
Kilde. Fyens.dk

