Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Spain SailGP Team helmed by Diego Botin, Australia SailGP Team helmed by Tom Slingsby, New Zealand SailGP Team helmed by Peter Burling, Mubadala Brazil SailGP Team helmed by Martine Grael, Emirates Great Britain SailGP Team helmed by Dylan Fletcher ROCKWOOL Denmark SailGP Team helmed by Nicolai Sehested and Canada NorthStar SailGP Team helmed by Giles Scott ahead of the KPMG Australia Sail Grand Prix in Sydney, Australia. Friday 7 February 2025. Rolex SailGP Championship Event 3 Season 2025. Photo: Felix Diemer for SailGP. Handout image supplied by SailGP
Kapsejlads

ROCKWOOL Racing SailGP-team halverer afstanden til podiepladserne og tager 4. plads i Sydney

"Selvfølgelig er vi lidt skuffede over ikke at nå finalen, men vi tager det som endnu et solidt resultat efter en udfordrende weekend, hvor andre hold har oplevet en del dramatik," siger Nicolai Sehested, skipper på ROCKWOOL Racing SailGP-holdet.

Af Troels Lykke |

ROCKWOOL Racing SailGP Team halverede afstanden til den samlede podieplacering i SailGP Sæson 5 fra seks til tre point, på trods af at holdet akkurat missede finalen i KPMG Australia SailPG i weekenden.

Den danskflagede båd sluttede på fjerdepladsen i Sydney Harbour – blot tre point fra top tre – mens Emirates Great Britain SailGP Team tog sejren ’Down Under’.

"Selvfølgelig er vi lidt skuffede over ikke at nå finalen, men vi tager det som endnu et solidt resultat efter en udfordrende weekend, hvor andre hold har oplevet en del dramatik," siger Nicolai Sehested, skipper på ROCKWOOL Racing SailGP-holdet.

Selvom det ikke blev til en finaleplads i Sydney – hvor holdet sidste sæson imponerede med en andenplads – leverede danskerne stabile resultater og sluttede ikke dårligere end nr. 7 i nogen af de syv fleet-races.

"Vi spiller det lange spil – hvilket ikke altid er det mest spektakulære – men jeg er glad for, at vi har opnået mere konsistens og har hævet vores bundniveau. Det sætter os i en god position til at presse på i de kommende events og komme blandt podiepladserne."

Inden Race Day 2 lå holdet blot tre point fra podiet og åbnede søndagens sejladser med en syvendeplads i Race 5, efterfulgt af en fjerdeplads i Race 6.

Tæt duel med Canada

Sidstnævnte race bød på en tæt duel med Canada SailGP Team, hvor de to hold flere gange skiftede placering i kampen om tredjepladsen i den samlede stilling.

"Det er virkelig svært at komme fri, når man er fanget midt i feltet, og det var vores udfordring denne weekend – vi var konstant med i kampen, men kunne ikke rigtigt nå Mark 1-fart, rent.

"Nogle af problemerne skyldtes vores starter, andre vores fart, men vi blev ofte mast og sad fast midt i feltet," forklarer Sehested. Han tilføjer: "Normalt, når vi sejler godt, får vi en god start, kommer foran og kan sejle vores eget løb. Det skete ikke en eneste gang i denne event – men det er en del af gamet."

ROCKWOOL Racing SailPG Team-båden ankom til Australien med seks point op til top tre på den samlede sæsonrangliste efter de første to events i Dubai og Auckland.

Los Angeles og San Francisco i marts

Næste stop for SailGP-feltet er USA, hvor en vestkyst-doubleheader venter i Los Angeles og San Francisco den 15.-16. marts og 22.-23. marts 2025.

"Vi ser frem til at komme tilbage til USA – det er stadig tidligt i sæsonen, men med to events på en uge bliver det en vigtig periode," siger Sehested.

"Hvis vi kan levere nogle gode resultater, vil vi være med helt fremme, og det vil give os masser af momentum ind i en travl sommer."

www.sailgp.com/

content-loader
content-loader
content-loader