Toer i Vendée Globe Yoann: Hvis Charlie vinder, bliver jeg glad på hans vegne
Jordomsejling slutter snart. Der er kun 1.938 sømil tilbage at sejle mod mål Frankrig for de førende i dette episke Vendée Globe, men Yoann Richomme på Paprec Arkea, som ligger på andenpladsen, har ikke opgivet håbet om at vinde i sin debut. Se tv-indslag med lyn og isbjerge.
Charlige Dalin fører mod mål efter foreløbig 59 dage og 22 timers sejlads.
Men den dobbelte Figaro-mester Yoann Richomme på Paprec Arkea, siger, at han vil være glad på sin gamle rival Charlie Dalins vegne, skipperen på Macif Santé Prévoyance, hvis han formår at fuldføre løbet foran ham. For fire år siden krydsede Dalin som den første målstregen, men endte alligevel på andenpladsen efter korrektionsberegninger, skriver Imoca.org
- Jeg ville være glad på hans vegne, hvis han vandt, sagde Richomme, mens hans båd fortsatte sin rejse nordpå i passatvindene vest for Kap Verde-øerne, omkring 189 sømil bag Dalin.
- Jeg synes, han fortjener det. Jeg synes, scenariet i den sidste Vendée Globe (var uretfærdigt) for ham, og han fortjener sejren. Hvis han formår at vinde, bliver jeg glad for ham, men jeg kommer ikke til at give ham sejren.
Så hvad kan Richomme gøre for at forsøge at sejre med cirka otte dage tilbage, før de to når målet ud for Les Sables d'Olonne?
Info om sejladsen
Stillingen: vendeeglobe.org/en/ranking
Følg på tracking: vendeeglobe.org/en/tracker
Deltagerne: vendeeglobe.org/en/skippers