Rurer på bådens propel truer sikkerhed og fart - bivoks hjælper mod begroning
Spraymaling har ikke rigtigt virket, men nu vil jeg også vil forsøge mig med med Hempels PropSilicOne, fortæller minbaad.dks tekniske journalist, Jan Hovald, der sejler i en B 31er. Han dykker også ned hver sommer og fjerner ruer, og bivoks har forhindret begroning.
Du har sikkert også mødt rurerne på din båd, - og værst er mødet på propellen?
Har du en sejlbåd med fast propel – eller foldepropel – eller for så vidt en hvilken som helst båd, der ligger i vandet hele sommeren, så benytter du dig formodentlig også af at sejle for motor og her er propellen meget vigtig.
Og den skal være RIMELIG ren for at være effektiv.
Propellen som RURERNES mødested!!
Ved forårsklargøringen af båden ser man alt for ofte, at propellen nærmest er helt overgroet af rurer, det lille pyramideformede havdyr, der trives godt på stolper og havneanlæg – alle vegne! Havdyret udbreder sig i forbindelse med formering først på sommeren.
Min propel på en B31 har ofte besøg af disse små ’gæster’, der sidder på bådens skrog visse steder – og så derudover ofte på propellen. Der har været sæsoner, hvor der har været alt for mange ’gæster’ på propellen til at det var forsvarligt i relation til brændstofforbrug og manøvrevene – altså skyld i nedsat hastighed. Og med erfaring for fremdrift og manøvreevne kan man ofte mærke på bådens bevægelser og netop manglende fremdrift – at nu kan der være behov for at rense propellen.
Årlig dykkertur til Propellen!!
Som sportsdykker eller lejlighedsvis dykkende skipper er det måske en hyggelig ekstra dykker-snorkel – tur til propellen midt på sommeren i juli-august måned, måske lidt før afhængig af sommerens sejladser. En tur ud i havnemiljøet hvor der på den tid er en del algevækst i vandet.
Med en hård rensebørste, gerne en med en skrubbekant (kendt fra opvask) kan man rense propellen liggende i vandoverpladen – og med enkelte dyk f.eks. for at dreje propellen. Som antydet behøver man kun en snorkel og en rimelig god dykkermaske (halvmaske) eller lignende for at lave operationen, der kan gentages om nødvendigt.
Forsommer dykket 2024
Der er taget fotos af de formastelige uønskede beboere på den 3 bladede propel, jeg har fra en anden B31 sejler i forbindelse med at jeg gik fra 11 HK dieselmotor over til elmotor – til en hollandsk WaterWorld installation med en 4,5 kW elmotor og en beskeden batteribank på 7,3 kWh.
Ved overgang til elmotor anbefales det MEGET at man samtidig skifter den 2 bladede propel ud med enten en 3 bladet eller en 4 bladet propel, da elmotoren udnyttes bedst ved de relativt lavere omdrejninger, da momentet fra rotationen er markant kraftigere ved lavere omdrejninger end ved dieselmotoren.
Men det er næsten også det samme som at erkende at man derved er blevet mere afhængig af at propellen er ren – altså ren nok til brug ved sommerens ture.
Det hyppige gamle råd om at rotere rurerne af ved høj propel rotationshastighed – VIRKER ikke! Der er stadig mange – for mage rurer på propellen!
Smører ind i bivoks
Propellen, en almindelig 3 bladet bronze propel, var i forbindelse med forårs istandsættelsen blevet renset og malet med polerende bundmaling – helt almindeligt kan man sige, MEN OGSÅ smurt ind på bladene med BIVOKS!!
Bivoks af den type som kan købes i firkantede mindre ’klodser’ ca. 6 x 4 x 3 cm - velegnede til at gnide ind i overfladen og skabende en voksagtig hinde, der skulle gøre det vanskeligere for især rurerne at hæfte sig om foråret og forsommeren. Jævnfør med fotos så hjælper det.
Propellen var ved dykker inspektionen ikke særlig begroet, bladene blev renset og gnubbet efter afrensning. En stor del af voksen sad der stadigvæk. Man kan godt konkludere, at voksen har en gavnlig virkning.
Nye muligheder på vej
Mange vil måske sige, at mulighederne har været der i snart en del år. Nemlig at bruge de nye silikone malinger?
Jeg har forsøgt mig med forskellige kendte spraymalinger, men har ikke fundet den bedste løsning – endnu!
På vinterpladsen i vores lokale havn (Frederiksværk Lystbådehavn) står der for tiden en mindre sejlbåd, der har en 3 vinget propel, som tydeligvis har fået påført silikonemalingen SilicOne fra Hempel. Det kan også være fra en anden fabrikant, men Hempel har i de senere år haft tilbud og fremstød overfor sejlerne her. Så det kan forventeligt være den sorte SilicOne er på den omtalte propel.
Et af den 3 bladede propels blade er med delvist afskallet sort maling, men på de 2 andre blade er overfladerne intakte og har den karakteristiske halvblanke overflade, der føles let hæftende ved berøring (som man siger OverThere: Feels Sticky). Der ses ingen begroning på denne propels 2 blade og man kan se at der ikke er aftryk elle mærker fra begroning.
At ser er sket afskalning på et blad kan måske være at denne sejlbåd er med diesel motor, hvor man ofte når højere omdrejninger end de mere begrænsede, som typisk bruges ved elmotor. Har man som jeg en langsom, men ganske kraftig elmotor i sejlbåden, så er det ved lave hastigheder propellen roterer, hvorved at sandsynligheden for at silikone malingen bliver på propellen er øget – og øger lysten til at forsøge med dette nye produkt.
Fabrikanten foreslår i øvrigt, at man reparerer udsatte steder i malingen hvert andet år. Udskiftning 100% - intet oplyst!
Konklusion: Det er et så rimelig godt resultat at se på denne mindre båd, at jeg også vil forsøge mig med den for mig nye PropSilicOne der tilbydes – eller et tilsvarende produkt fra anden fabrikant. Prisen for én gangs påføring er dog ret høj (ca. 300 kr) + light primer, - men altså værd at prøve!
JHP