Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Ved weekendens A-cat stævne på Hellecat-stranden i Hellevoetsluis lykkedes det Thomas Paasch at sejle sig til sølv.

Paasch sejler sig til sølv i hård A-cat kamp i Holland

Hollandsk verdensmester satte dagsordenen. De danske A-cat sejlere måtte denne gang nøjes med en enkelt plads på podiet, da konkurrencen i Hellevoetsluis var hård. Thomas Paasch fra Middelfart tog sølv, mens Christian Nygaard og Jan Saugmann blev 4 og 5.

Af Troels Lykke |

Ved weekendens A-cat stævne på Hellecat-stranden i Hellevoetsluis blev det tydeligt, at feltet var et helt andet end ved seneste stævne i Mövenstein, hvor tre danskere besatte hele podiet.

Denne gang stillede blandt andre den tredobbelte verdensmester Mischa Heemskerk og hans makker Thijs Visser op – og de satte et markant præg på resultaterne.

Mischa Heemskerk sejlede sig sikkert til guldet, mens Thijs Visser tog bronze. Indimellem lykkedes det dog Thomas Paasch at klemme sig ind og tage sølvet efter en tæt duel.

Danskerne pressede

Christian Nygaard endte lige uden for podiet som nummer fire, mens Jan Saugmann tog en syvendeplads i det stærkt besatte felt.

Lørdagen bød på perfekte forhold med 6-12 knob vind og fladt vand. Det gav mulighed for marginal upwind-foiling og tæt på 100 procent downwind-foiling for de bedste i feltet. Søndag blev der til gengæld skruet markant op for vinden, der i pustene nåede op mod 26 knob.

– Tang i vandet er noget af det værste for foilere, og det satte sit præg på sejladserne, fortæller A-cat klassen. Til gengæld steg temperaturen til omkring 30 grader, så sommerneoprenen var rigeligt til at holde varmen.

I alt blev der sejlet seks sejladser – fire lørdag og to søndag.

Næste stop: Pizza Open i Tyskland

Næste gang A-cat sejlerne mødes, er til Pizza Open i Wismar. Her håber danskerne på endnu en chance for at male podiet rødt og hvidt.

Resultater – Hellevoetsluis

  1. Mischa Heemskerk, Holland

  2. Thomas Paasch, Danmark

  3. Thijs Visser, Holland

  4. Christian Nygaard, Danmark

  5. Jan Saugmann, Danmark

content-loader
content-loader