Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Vinderen af Houkatten 2 skal findes 21. juni, hvor det også er sidste chance for at deltage. Foto: Samsø Kommune

600 håbefulde vil vinde efterladt motorbåd på Samsø

Den medtaget Houkatten 2 udloddes fra Ballen Havn – men det dækker over et voksende problem med spøgelsesbåde. I 2024 blev cirka 900 både efterladt i Danmark.

Af Troels Lykke |

Drømmen om en båd trækker hundredvis til tasterne. På blot seks dage har næsten 600 personer deltaget i en lodtrækning om en efterladt båd i Ballen Havn på Samsø. Båden, Houkatten 2, blev ikke afhentet i forbindelse med et oprydningsarbejde og bliver derfor givet væk til en heldig vinder 21. juni.

– Jeg havde ikke forventet så mange henvendelser. Men båden kræver lidt knofedt, siger Allan Bremer Obling, havnefoged ved Samsø Kommunale Havne til TV2 Østjylland.

Selvom konkurrencen vækker opsigt, peger havnefogeden på et alvorligt problem: efterladte både. Han har alene i år måttet håndtere fire eksempler.

– Det er dyrt og besværligt at fjerne både uden ejere. Der findes ikke et motorregister som med biler, og vi kan sjældent finde ejeren, siger han.

I 2024 blev cirka 900 både efterladt i Danmark. Vinderen af Houkatten 2 skal enten flytte båden eller indgå en ny aftale med havnen – en mulighed kun for fastboende på Samsø.

Kilde. TV 2 Østjylland

content-loader
content-loader