Sådan sælger du din båd : Fortæl sandheden og sæt en realistisk pris
Vi møder Thomas van Nord fra Yachtbasen.com i Marselisborg. Han giver gode råd. Når tiden er kommet til at skifte båden ud gælder det om at få et godt og ærligt salg. - Det kræver klargøring, realisme og tillid og markedet er meget prisfølsomt for tiden så sæt prisen realistisk fra start, lyder det.
Thomas van Nord, ejer af www.Yachtbasen.com, i Marselisborg Havn, deler her ud af sin 25 års erfaring som bådmægler.
Både sælges året rundt – men efteråret har sine fordele
– Vi har et jævnt bådsalg hele året, men det er klart, at salget af speedbåde og daycruiser falder om efteråret, siger Thomas van Nord.
Til gengæld vælger mange købere netop at slå til i efteråret.
– Mange køber sejl- og motorbåde, fordi de har vinteren til at gøre båden i stand og være klar til forårssæsonen. Det ser vi ofte.
Skjul aldrig fejl og mangler
Et af de vigtigste råd: Vær ærlig.
– Fortæl det, hvis båden har osmose, hvis grej ikke virker, eller hvis instrumenterne er ude af drift. Alt, der står på udstyrslisten, skal fungere – ellers skal det enten udbedres, eller der skal tages højde for det i prisen, siger han. Det er sælgers ansvar at alt det som står anført på udstyrslisten skal være funktionsdygtig ved overdragelse. Vi har den holdning i yachtbasen at vi hellere vil love for lidt end for meget da der ikke er nogen parter som ønsker at stå med aftaler der ikke indfries.
Derfor bruger vi meget tid sammen med sælger på at gennemgå bådens udstyr så vi er sikker på at det som står beskrevet i annoncen er retvisende.
Prisrealismen er afgørende
Markedet er meget prisfølsomt for tiden så for at have succes med et godt salg skal prisen sættes realistisk fra start. I Yachtbasen bruger vi meget tid på at lave en retvisende vurdering da det er den bedste start for et effektiv salg.
– Er der ingen henvendelser på 325.000 kr. for en båd, skal prisen måske ned på 300.000 kr. efter en måned. En båd kan få det, vi kalder ‘liggepest’, hvis den står for længe uden interesse – og det er svært at rette op på. Derfor er det vigtigt at lave en realistisk vurdering fra start og sætte båden til den aktuelle markedspris.
Sæt båden i stand – og prioriter det vigtigste
Van Nord understreger, at båden skal fremstå ryddelig, ren og så funktionsdygtig som muligt.
– Småprojekter, der halter, kan vælte en handel. Tingene behøver ikke være som nye, men de skal fungere, og alt skal stemme med beskrivelsen.
En grundig gennemgang før køb
Før en handel bliver gennemført, får både sælger og køber hos Yachtbasen.com adgang til et dokument, hvor alt udstyr og alle væsentlige punkter kan krydses af og verificeres.
– Vi har altid en tjekliste, som begge parter gennemgår og godkender, før at handlen afsluttes og købssummen overføres til sælger. Det skaber klarhed og tryghed, siger Thomas van Nord.
Han anbefaler desuden, at køberen får båden gennemgået af en uvildig fagperson – en såkaldt "survey".
– Det er godt givet ud og kan spare mange penge og skuffelser.
Yachtbasen er formidler – ikke garant
Det er vigtigt at forstå, at Yachtbasen.com ikke yder garanti som en forhandler.
– Vi formidler salget. Vi skjuler ikke noget og stiller krav til ærlighed fra sælgerne. Men vi giver ikke garanti til køberen, fordi det ikke er vores båd – det er et formidlingssalg.
Yachtbasens standardhonorar afhænger af bådes værdi men ligger typisk på mellem 6-8% + moms. Dog er der et minimumssalær på 19.500 kroner plus 1.950 kroner i oprettelse.
Et råd til køberen - køb rigtigt første gang
– Giv hellere lidt ekstra for den båd, du virkelig ønsker dig, end at gå på kompromis og ende med at fortryde, lyder det fra van Nord.
Markedet er normaliseret efter corona
Afslutningsvis bemærker han, at bådmarkedet har stabiliseret sig efter nogle hektiske år. Priserne er faldet til et niveau som før coronatiden.
– Under corona blev bådene revet væk – ofte uden gennemgang. Nu er folk mere kritiske, og det er sundt. Både køber og sælger har brug for gennemsigtighed og fair betingelser, siger Thomas van Nord.
Fordele ved at sælge gennem en bådformidler
At handle båd via en yacht broker kan give flere fordele, ifølge Thomas van Nord:
- Ekspertise og rådgivning: En professionel Yacht broker har stor erfaring med det aktuelle bådmarkedet og kan hjælpe med at vurdere bådens værdi, tilstand og historik. De kan rådgive om den bedste type båd til dine behov og budget.
- Bredt netværk: En yacht broker har adgang til et stort netværk af sælgere, købere og andre professionelle, hvilket kan øge chancerne for en vellykket handel.
- Tidsbesparelse: Broker tager sig af mange af de administrative og forhandlingsmæssige aspekter, hvilket sparer dig tid og besvær.
- Faglig forhandling: En erfaren yacht broker kan forhandle på dine vegne for at opnå den bedste pris og betingelser.
- Juridisk tryghed: En yacht broker hjælper med at udarbejde og gennemgå kontrakter, sikre at alle papirer er i orden, og at handelen overholder gældende love og regler.
- Assistance ved inspektion og prøvetur: En yacht broker kan arrangere og elle anbefale de bedste faglige personer til at udføre survey, inspektioner, prøveture og eventuelle tekniske vurderinger, hvilket minimerer risikoen for ubehagelige overraskelser.
- Sikkerhed i handelen: Med en professionel mægler er der større sikkerhed for, at alle aspekter af handlen er korrekte, og at du som køber eller sælger er beskyttet.

