Fantastiske Charlie Dalin går i mål tirsdag i Frankrig i solo-sejladsen Vendée Globe - rekord på vej
Vendée Globe-leder Charlie Dalin (MACIF Santé Prévoyance) nærmer sig de sidste 24 timer af sin Vendée Globe, velvidende at den sejr, han så snævert gik glip af for fire år siden, bliver hans tidligt i morgen efter 64 dage på søen. Dalin vil kunne slå omsejlingsrekord med cirka 10 dage.
Klokken 06:00 her til mandag morgen var Charlie Dalins forspring til den evige rival Yoann Richomme (PAPREC ARKÉA) omkring 190 sømil, med kun lidt over 200 sømil tilbage at sejle.
Han vil meget snart passere det punkt, hvor han er tættere på målstregen end Richomme er på ham. Dalin er stadig nord for den ideelle kurslinje mod Les Sables d’Olonne, og zonen med lettere vinde nær den franske kyst venter stadig forude, det fortælles på Vendée Globe hjemmesiden.
Vil holde sig udhvilet
Hans primære fokus nu er at håndtere sig selv og båden, sikre at han holder sig udhvilet, men samtidig være opmærksom på enhver mulig fare, når han nærmer sig kysten.
Dalin kender naturligvis vejen ind til Les Sables d’Olonne og ved, hvad det vil sige at være den første, der sejler ind i kanalen – ikke mindst efter at have vundet New York Vendée Les Sables d’Olonne tidligere på sommeren.
Han startede det fireårige Vendée Globe-forløb med en sejr i Vendée Arctique-sejladsen, som selvom ruten blev forkortet nær Island, stadig havde ham i front ved paraden tilbage gennem kanalen.
Rekord er på 74 dage og 3 timer
For fire år siden, den 27. januar, var han også den første over målstregen, men mistede sejren til Yannick Bestaven på grund af tidskompensation. Alt dette øger spændingen, som han forsøger at holde nede ved at fokusere på opgaven.
Den samlede rekord for Vendée Globe stadig indehaves af Armel Le Cléac'h, som i 2016-2017 gennemførte sejladsen på 74 dage, 3 timer og 35 minutter.'
Lige nu ser det ud til at Charlie Dalin slår rekorden med ti dage, da han kun har brugt små 64 dage indtil videre. Det er helt utroligt flot sejlet.
Kampen om 3. pladsen
Imens fortsætter den intense duel om fjerde- og femtepladsen mellem briten Sam Goodchild (VULNERABLE) og Jérémie Beyou (Charal), som netop har krydset Ækvator og befinder sig i Doldrums. Goodchild krydsede Ækvator kl. 23:19:16 UTC i går aftes, kun 3 minutter og 39 sekunder før Beyou.
Paul Meilhat (Biotherm) krydsede kl. 02:01:39 i morges, hvilket betyder, at der kun er 2 timer og 41 minutter mellem fjerde- og sjettepladsen.
Info om sejladsen
Stillingen: vendeeglobe.org/en/ranking
Følg på tracking: vendeeglobe.org/en/tracker
Deltagerne: vendeeglobe.org/en/skippers