Grundstødninger, mudder, vinmarker og spektakulære stop i Canal du Garonne og Canal du Midi

Efter at have krydset den Engelske Kanal, sejlede vi langs den franske Atlanterhavskyst. Et helt fantastisk område med smuk natur og hyggelige små franske byer. Helt som man forestiller sig med fortovscafeer, små bagerier, ostebutikker og madmarkeder på torvet.

Vores mål var at komme til Middelhavet. Og i stedet for at krydse Biscayen, og sejle udenom Portugal, besluttede vi os for at sejle på de franske kanaler. Tværs gennem Frankrig, fra vestkysten til østkysten.

I artiklen her, vil vi tage dig med på vores tur til Canal du Garonne og videre til den berømte Canal du Midi, og slutte af ved Agde i Middelhavet. En fantastisk tur gennem smukke Frankrig med akvædukter, små franske byer, vinmarker langs kanalerne, og eminent mad.

Men også en tur, der bød på mange grundstødninger, 118 sluser, og havne, hvor vandet forsvinder ved lavvande, og båden står i mudder til vandlinjen.

Turen går til: Floden Gironde og derfra til Bordeaux

Turen starter i Pauillac, hvor vi havde en aftale med havnen om at få afmonteret vores mast. Byen ligger i den nordlige del af floden Gironde, hvor man efterlader Atlanterhavet i sin kølvandsstribe, og sejler ind i floden. Men Pauillac viste sig at være en udfordrende havn.

Ifølge vores søkort skulle havnen have en dybde på 2 meter ved lavvande. Og ingen steder i Navionics, Navily eller da vi ringede og snakkede med havnen, nævnte de noget om, at de 2 m. vand i stedet var 2 cm vand ved lavvande!

Vi ankom til Pauillac, da tidevandet så småt var på vej ind, og sejlede langsomt mod havnen. Der var stærk strøm, så det var med at holde tungen lige i munden, da vi skulle gennem den smalle indsejling.

Vi var begge lettede, så snart vi var kommet ind i havnen - men man skal åbenbart ikke tage glæderne på forskud. For så snart vi var kommet ind af indsejlingen, gik vi på grund. Midt i havnen.

Vi kunne hverken bakke, vugge os fri eller hoppe i land. Så der var ikke andet at gøre, end at sidde midt i havnen og vente på tidevandet. Da der var gået en halv times tid, kunne vi langsomt vugge båden fri og krybe os hen til den nærmeste bro. Vores dybdemåler havde drillet, siden vi kom ind på floden grundet det mudret vand, så den var ikke til meget hjælp.

Vi fik fat i et par lokale sejlere, som fortalte at alt vandet forsvinder fra havnen ved lavvande. Åh nej. Vi forestillede os med det samme, alle de både vi har set i England, der lå rullet om på siden ved lavvande. Ikke noget vi havde lyst til at prøve kræfter med. De lokale mente dog ikke at båden ville lægge sig på siden, fordi der var så meget mudder i havnen, at det ville holde båden oprejst. Og ganske rigtigt.

Ved lavvande, sank båden ned i mudderet - helt op til vandlinjen. Den rørte sig ikke. Vi blev i Pauillac 4-5 dage, for at bygge masteholderen, tage masten af, og gøre os klar til at komme videre ned mod Bordeaux og kanalerne.

Havnepersonalet i Paulliac var yderst hjælpsomme, og havde bestilt plads til os i centrum af Bordeaux, så vi kunne nyde byen. Og det var en helt fantastisk by, med smukke smalle gader, butikker, fortovscafeer, og imponerende monumenter. Helt klart et stop værd. Det eneste man skal være opmærksom på, er den stærke strøm i floden. Tager du en plads inde i byen, i stedet for lystbådehavnen, skal du have godt med fortøjninger på, og time din afgang med tidevandet.

Canal du Garonne - en tåget afgang fra Bordeaux

Da vi vågnede om morgenen i Bordeaux med kurs mod kanalens indsejling, hang en tung tåge over byen. Broen, der lå ca. 50 meter foran os aftenen før, var nu væk.

Vi sejlede langsomt afsted, i håb om at tågen ville lette kort tid efter. Ved hjælp af vores instrumenter kunne vi forsigtigt følge kursen vi havde lagt, og med stor nervøsitet kom vi stille frem. Først efter nogle timer lettede tågen, så vi igen kunne trække vejret og få lidt mere fart på.

Efter små 5 timer sejlads ned af Gironde kom vi til første sluse ved Castets-En-Dorthe, som markerer begyndelsen på Canal du Garonne. Der er 2 sluser, hvor man - åbenbart - skal bestille tid for at komme igennem. Det havde vi ikke.

Men efter nogle telefonopkald lykkes det os at få fat i slusemesteren, som kom farende ned til os 10 min. efter. Han guidede os igennem de første sluser og fik fat i havnefoged ved Castets-En-Dorthe, så vi kunne få en plads for natten. En hyggelig lille havn, omringet af grøn skov. Dagen efter hjalp havnefoged os igennem den første automatiske sluse, så vi vidste, hvad der var i vente frem til Toulouse.

De automatiske sluser på Garonne fungerer således, at der hænger et plastikrør før slusen, henover kanalen, som man skal dreje på. Herefter vil lysene på sluseporten skifte fra 1 rødt lys - til et rødt og et grøn lys. Det betyder at slusen klargøres.

Når slusen er klar til at du må sejle ind, skifter lyset til to grønne. Når man kommer ind i slusen, skal man oppe på land trykke på en knap, som sætter gang i at fylde eller tømme slusekammeret. På den måde står man for det hele selv her. Der er dog et telecom anlæg, så man kan få fat i en medarbejder, hvis det er nødvendigt. Derudover er der også en stopknap til nødstilfælde.

Canal du Garonne er en kunstigt gravet kanal, og kanalen er også meget lige sammenlignet med Canal du Midi. Kanalen har en gennemsnitlig dybde på 1,5 til 2 meter i midten af kanalen, men det kan være en del lavere ved kanten.

Canal du Garonne, er et hyggeligt sted at sejle, meget naturskønt, omringet af træer, med små chateauer og vinmarker undervejs - dog ikke mange større byer. Ved første stop, Castets-En-Dorthe, kan man købe bøger om kanalerne, som var helt uundværlige for os.

Her kan man få overblikket over sluser, havne, naturhavne, vandposter og tankstationer på vejen. Overordnet var Canal du Garonne ganske nem og simpel at komme igennem. De automatiske sluser gør turen meget gnidningsfri, og betyder at man kan tage det i eget tempo.

Canal du Midi: Akvædukter, grundstødninger og masser af smukke stop

Når du kommer til Toulouse, skal du i byen lave et skarpt sving, og her skifter du fra Canal du Garonne til Canal du Midi - en af de mest berømte kanaler i verden og et imponerende værk fra det 17. århundrede. Denne kanal forbinder Canal du Garonne med Middelhavet og strækker sig over 240 kilometer i et smukt landskab, med mange maleriske byer og hyggelige stop på vejen.

Canal du Midi er smallere, lavere og snor sig mere gennem landskabet end Canal du Garonne. Den garanterede dybde i Canal du Midi er omkring 1,5 meter, og vores båd stikker 1,35. På trods af det, havde vi nok omkring 10 grundstødninger på Canal du Midi.

Vi prøvede så vidt muligt at holde os i midten af kanalen, hvor det er dybest, men sommetider skulle vi jo i land, lægge til for natten eller vige udenom en anden båd. Og her gik vi altså ofte på grund i kanalen. Enkelte gange også, selvom vi holdt os i midten. Så stikker din båd mere end 1,35 m. vil vi ikke anbefale denne tur.

Sluserne i Canal du Midi er ofte bestyret af en slusemester, hvilket betyder at du skal af båden og melde din ankomst. VHF bruger de ikke. I vores tilfælde betød det også en masse problemer med grundstødninger, hver gang vi skulle smide én af, for at komme i kontakt med slusemesteren.

Et landgangsbræt havde været en god løsning. Men vi fandt en anden tilgang, som bestod i, at følge efter en udlejningsbåd - typisk en Le boat - som så kunne bane vej for os igennem sluserne og give slusemesteren besked. Så kunne vi bare liste os ind efter dem.

Der er mange smalle steder i kanalen, især når turen går gennem landsbyer og tættere bebyggelse. I skarpe sving er det vigtigt, at man “dytter”, for at lade andre sejlere vide, at man er på vej rundt om hjørnet. Sluserne i Canal du Midi var travlere end i Canal du Garonne, så her vil man ofte være op til 4 både i en sluse. I Garonne var vi alene det meste af tiden.

En af de mest imponerende oplevelser ved Canal du Midi er dets mange akvædukter, som man krydser floderne på. Det er fascinerende, pludselig at se hvor højt oppe man sejler, og at sejle på en “bro” med floden buldrende under sig. Canal du Midi var også første gang, vi sejlede gennem en længere tunnel, hvor alt blev mørkt, og vi kun kunne se udgangen af tunnelen foran os.

Canal du Midi byder på en masse smukke stop undervejs, som byen Carcasonne, som både har en gammel borg, fine spisesteder og gode butikker  - til proviant og hvad man ellers kunne have brug for. Castelnaudary var også et skønt stop, hvor vi fik god lokal mad, "Cassolette", og lå lige i centrum af byen.

På trods af grundstødninger og smalle passager, elskede vi at sejle på Canal du Midi. Det er en oplevelsesrig sejltur i sig selv, hvor man virkelig får set meget af Frankrig, både byerne og det smukke landskab. Vi synes, at man her får det bedste af Frankrig, blandet med stemningen fra Middelhavet, i en skøn cocktail.

Endelig kan vi dyppe os i Middelhavet

Vores tur på Canal du Midi sluttede i Agde, en gammel by ved floden Herault, som munder ud i Middelhavet. Her fandt vi et lille familieejet værft, som hjalp os med at montere masten igen.

Vi fik lov at blive to nætter for at få styr på det sidste, inden vi for alvor skulle ud i Middelhavet. De to dage gik hurtigt med at gøre båden klar til åbent hav igen - heldigvis har vi af Frankrig lært, at det er vigtigt med pauser.

Og mellem alt bådarbejdet, fandt vi tid til at gå ned til stranden, og endelig tage en badetur i det lyseblå hav. Så kan man for alvor mærke at man er kommet til Middelhavet. Sikke en velkomst.

Alison og John