Debatten om at bo på sin båd koger: Liv i havnen eller brud på havnens formål?

Blandt sejlerne er holdningen klar: Der er bred opbakning til, at folk kan bo på deres både året rundt. Mange mener, at det giver liv, tryghed og nærvær i havnene – især på tider af døgnet og året, hvor havne ellers står tomme.

På vores Facebook-side har emnet udløst en omfattende debat. Over 51.000 personer har set opslaget, og mere end 200 har kommenteret. Argumenterne spænder bredt: fra juridiske pointer og sociale perspektiver til frygten for, at havne mister deres oprindelige formål.

“Det har altid været lovligt”

– Det er tilladt i alle havne i hele landet. Det blev tilladt, da Danmark skrev under på international maritim lov første gang, skriver Dan Sebastian Pedersen.

– I definitionen af et skib står der, at besætningen kan bo ombord. Når en havn får dig til at skrive under på, at du ikke må bo i din båd, er det ikke juridisk gyldigt.

Han hævder desuden, at EU-Domstolen allerede har afgjort, at hverken stat eller kommune kan ændre på de grundlæggende maritime rettigheder.

“Vi har brug for mangfoldighed – og liv i havnen”

Mange af debattens stemmer peger på de sociale gevinster.

– Vi har brug for mangfoldighed i vores boligforhold. Det giver liv i havnen, skriver Frank Otto Olsen.

– Flere husbåde, helårscamping og trailerparker kan give et sted at være for dem, der ikke har råd til en traditionel bolig.

Også Kim Marquart taler om livskvalitet og tryghed:
– Fantastisk! Det skaber tryghed, miljø og hygge i havnen, som mange steder ligger døde hen størstedelen af døgnet.For mange handler det om et aktivt havnemiljø – og om at alle parter kan få noget ud af, at der er folk til stede hele året.

Merete Christiansen Olsen har boet på båd i syv år:– Hvis man følger havnens regler og accepterer, at man bor lidt anderledes, er det kun en fordel, at der altid er nogen på havnen.

“Der skal være krav til bådenes stand”

Helårsbeboeren Max Nissen ønsker klare standarder:
– Det skal være en fornøjelse at gå forbi en helårsbeboet båd. Men mange steder ender både med at ligne skrotpladser.

Han argumenterer for, at havnene bør kunne fjerne forladte både efter en faglig vurdering – og gøre det for ejers regning.

Kenneth Bøggild: “Havnene er ikke skabt til at huse faste beboere”

Hvor mange ser boligformen som en gevinst, er Kenneth Bøggild markant uenig. Han leverer en af debattens mest gennemarbejdede kritikpunkter.

– Jeg har svært ved at forstå, hvorfor der skal etableres permanent ophold i lystbådehavne, som er udlagt til rekreative aktiviteter, skriver han.
– En lystbådehavn er ikke forberedt til helårsbeboelse. Kloak, elnet og vandforsyning er slet ikke dimensioneret til at håndtere det.

Hans argument bygger på planlægning og retfærdighed mellem boligformer:
– Som boligejer bidrager man til fællesskabet gennem ejendomsskatter, og som lejer via husleje. Lystbådehavne er derimod ikke udlagt til boliger – de er skabt til fritidssejlads.

Bøggild udtrykker også frygt for udvikling efter “kolonihave-modellen”:
– Vi skal ikke have endnu et areal, der udvikler sig ligesom kolonihaverne. Dem, der ønsker at bo ved vandet, bør søge mod arealer, der er udlagt til boligformål – ikke til rekreation.

En debat der splitter – men som kun vokser i styrke

Debatten om helårsbeboelse på både deler vandene mere end måske noget andet sejlerrelateret emne i øjeblikket.

Hvor nogle ser øget sikkerhed, flere øjne på havnen og et rigere miljø, ser andre risiko for forfald, overbelastede installationer og et opgør med havnens oprindelige idé.

At et enkelt opslag kan nå over 50.000 danskere på få dage, understreger, hvor følsomt og aktuelt emnet er.

Med Ishøj nu som den næste havn i rækken, der bevæger sig mod en mere fleksibel model, er én ting sikker: Flere havne vil snart blive tvunget til at tage stilling.

Skal man kunne bo i sin båd året rundt i en dansk lystbådehavn – og hvis ja, under hvilke betingelser?