Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads

52-årig sætter igen verdensrekord - windsurfer med 53,49 knob

Antoine Albeau præsterede at nå næsten 100 km/t på et vindsurfingbræt. Rekorden lyder på 53,49 knob (99,06 km/t) over en strækning på 500 meter og blev registreret under Lüderitz Speed Challenge.

Af Troels Lykke |

Med 53,49 knob forbedrede Albeau sin egen tidligere rekord fra 2015, hvor han nåede 53,27 knob (98,65 km/t) på samme sted.

En del af succesen skyldtes et nyt 5,3 kvadratmeter stort NeilPryde-sejl og et specialtilpasset bræt fra året før. Knapt var rekorden slået, før Albeau begyndte at tænke på næste mål – at bryde 100 km/t-barrieren. Noget der kun kræver yderligere 0,51 knob (0,96 km/t).

Samme dag satte britiske Jenna Gibson også en ny verdensrekord for kvinder i vindsurfing ved at nå 47,58 knob (88,11 km/t), hvilket overgik den tidligere rekord på 47,16 knob (87,34 km/t) fra 2022.

Lüderitz Speed Challenge, som fandt sted fra 4. november til 8. december 2024, har endnu en gang bevist sig som et sted for ekstraordinære præstationer inden for vindsurfingens hastighedsdisciplin.

Læs mere: www.surfertoday.com/windsurfing/antoine-albeau-sets-a-new-world-speed-windsurfing-record

 

content-loader
content-loader
content-loader