XR 41 surfer fra 8 m/sek. når gennaker er sat
Under testen i Aarøsund i denne uge fik vi et interview med X-Yachts direktør Kræn Nielsen, der afslører flere detaljer om den hurtige ORC-racer, som gerne skal komme til tops ved ORC-VM i Tallin til august 2025. Båden skal sejle Nordfyns Bank Fyn Cup den 23. maj 2025.
Til Nordfyns Bank Fyn Cup, 23. maj, kan man glæde sig, for her vil man kunne se den 41 fods dansker i aktion. Den skal dog allerede til eksamen i Kiel til Maior Regatta.
XR 41eren, i racingudgaven koster cirka 5,6 mio. kroner. Den skal sejles med en krængningsvinkel på 23 grader, i visse vindstyrker, noget man kan sejle efter, da det også vises på B&G-instrumenterne.
Det var ikke bare lige sådan at få den til at sejle sin optimale fart på kryds. Vi skulle falde af fra vinden på kryds og bygge farten op for at nå 7,5 knob med 39 grader til vinden i 4-5 m/sek. Farten på læns med den 185 kvm. gennaker var oppe og runde 10 knob.
XR 41eren er letdreven og herlig at sejle, men den er ikke for begyndere, hvis du altså vil have bådens fulde fartpotentiale frem.
Du kan også vælge at rigge den op med rullefok og meget andet og bare gøre den til en sportsbåd, men denne båd vi testede var en ORC-racer, som gerne skulle vinde i ORC-klassen ved VM i Tallin til august 2025.
I toppen af artiklen er der interview med Kræn Nielsen fra X-Yachts, da vi testede båden udfor Aarøsund.
XR 41
Længde overalt (inkl. bovspryd): 14,58 m
Skroglængde: 12,75 m
Vandlinjelængde: 11,71 m
Bredde: 4,18 m
Dybgang (standard): 2,4 m
Ballast (standard): 2.650 kg
Deplacement (let): 7.150 kg
Pris i racing-version: 5,6 mio. kr.
Værft: X-Yachts









