Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Johan Søes træner er den erfarne windsurfer Sebastian Kornum, th.. Kornum har spillet en central rolle i Søes udvikling og forberedelser, herunder op til OL i Paris 2024, hvor Søe deltog i iQFOiL-klassen. Foto: World Sailing/Jean Louis Carli

Aarhus gør klar til VM i IQ Foil – men algerne lurer i vandkanten

– Sidste sommer oplevede vi usædvanligt meget algevækst i bugten, og det kan have stor indflydelse på sejladserne i IQ Foil, siger Peter Hansen, sportschef i Dansk Sejlunion til dr.dk. VM sejles 4. til 11. juli, det danske OL-håb, den lynhurtige Johan Søe er med.

Af Troels Lykke |

Vandkvaliteten i Aarhus er en ubekendt størrelse

– Sidste sommer oplevede vi usædvanligt meget algevækst i bugten, og det kan have stor indflydelse på sejladserne i IQ Foil, siger Peter Hansen, sportschef i Dansk Sejlunion.

Foil kræver rent vand
IQ Foil er en ny olympisk windsurf-klasse, hvor sejlerne "svæver" hen over vandet ved hjælp af en foil under brættet. Det giver mulighed for høj fart – op til 50 km/t – men stiller samtidig store krav til vandets kvalitet.

– Når der er meget fedtemøg og algevækst i vandoverfladen, påvirker det foilen. Sejlerne kan mærke øget modstand og mindre bæreevne. Det gør dem langsommere og forstyrrer balancen, forklarer Peter Hansen til dr.dk.

Tidlige tegn på alger i år
I foråret har man allerede set øget vækst af såkaldte ukrudtsalger i danske farvande. Dansk Sejlunion holder derfor et vågent øje med udviklingen.

– Vores surflandstræner meldte om god vandkvalitet under en træningslejr forleden, men for et par uger siden var der allerede lidt mere algevækst end normalt for årstiden. Det svinger meget, siger Hansen.

Hjemmebanefordel – hvis det bliver grimt
Selvom Sejlunionen håber på klart og rent vand, anerkender Hansen, at det grumsede vand også kan give Danmark en sportslig fordel.

– Hvis vi ved, hvad vi sejler i, og de andre bliver overraskede, kan det faktisk være en fordel. Men det er selvfølgelig sjovere at vise Aarhus frem fra sin bedste side, siger han.

Kilde. dr.dk

 

content-loader
content-loader
content-loader