Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Stolte ansatte hos Quorning Boats poserer her foran den nye Dragonfly 36. PR-foto
Kort Nyt
Kort Nyt

Ny Dragonfly 36 vises frem på lørdag på boot Düsseldorf - nu er 17 allerede solgt

Om Dragonfly 36 forklarer Jens Quorning: - Det har været en stor udfordring rent byggeteknisk og hvor alt det bedste fra storesøster Dragonfly 40 er taget med ned i denne lidt mindre 36ér som skærer godt 2 mio. kr. af prisen i forhold til flagskibet Dragonfly 40.

Af Troels Lykke |

Dragonfly er spændte til bristepunktet, for på lørdag 18. janaur 2025 viser de deres nye Dragon 36 Performance Cruiser frem på den gigantiske boot-udstilling i Düsseldorf.

Det sker efter 2,5 års intensiv udvikling som kulminerede i lørdags, hvor båden blev pakket i plastic og kørt direkte til Düsseldorf.

Jens Quourning forklarer i denne uge til minbaad.dk om virksomhedens nye trimaran.

- Denne nye model Dragonfly 36 sætter helt nye standarder for produktion af foldbare trimaraner, hvor komposit komponenter er taget til nye højder og er denne gang et kvantespring og ikke bare en detalje anderledes. Det nye frække design, med blandt andet negativ stævn på hovedskroget, som også har været en udfordring rent byggeteknisk og hvor alt det bedste fra storesøster Dragonfly 40 er taget med ned i denne lidt mindre 36ér som skærer godt 2 mill af prisen i forhold til flagskibet Dragonfly 40.

Klokken 13 på lørdag

Dragonfly 36 har officiel præsentation og verdenspræmiere på lørdag kl 13.00 med presse og gæster på standen i hal 16 

- Båden som først blev offentliggjort i august har haft en forrygende start med nu ikke mindre end 17 solgte både rundt i hele verden, inden den første båd har været i vandet, siger en tilfreds Jens Quorning.

Dragonfly 36 Performance 
Længde overalt: 11,55 meter
Længde på vandlinjen: 10,90 meter
Bredde (sejlende): 8,12 meter
Bredde (foldet): 3,70 meter
Dybgang: 0,67 meter (centerbord oppe) / 2,00 meter (centerbord nede)
Vægt (standard, sejlklar): 4.500 kg
Maksimal totalvægt (inkl. besætning): 6.700 kg
Vandtank: 200 liter
Brændstoftank: 70 liter
Holdingtank: 60 liter
Motor (standard): 30 hk
Motor (option): 40 hk
Mast (kulfiber): 18,50 meter
Storsejl - alle sejl fra Elvstrøm Sails: 70 m²
Selvslående fok: 25 m²
Rullegenua: 38,5 m²
Code 0 (rullegenua): 72,5 m²
Gennaker: 150 m²
Bovspryd (fast): 0,90 meter
Maksimal hastighed: 23 knob
CE-kategori: A
Maksimal besætning: 5-7 personer
Pris: Sejlklar 4,6 mio. kroner 
Værft: Quorning Boats, Skærbæk

content-loader
content-loader
content-loader