Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Vinden kom endelig til Qingdaos VM i ILCA 6.
Kapsejlads

Endelig sejlads i Kina: Anna Munch på 18. plads ved ILCA 6-VM

På femtedagen af verdensmesterskabet i ILCA 6 i Qingdao lykkedes det endelig at få sejlet – efter fire dages ventetid uden en eneste start.

Af Troels Lykke |

Stævnet har indtil nu været præget af ekstremt let vind, kraftig strøm og tæt tåge, som har sat verdenseliten på en hård prøve. Men torsdag blev der endelig sat tre sejladser i gang under svære forhold, hvor særligt starterne var afgørende.

Det har været en stor udfordring for sejlerne, både fysisk og mentalt. At holde fokus og motivationen oppe i så mange dage uden at komme på vandet kræver sit, lyder det fra Sejlerlandsholdets facebook-side. 

Anna Munch med solid start

Anna Munch har lagt stærkt ud og ligger efter dagens tre sejladser på en samlet 18. plads med serien 6-21-10. Det placerer hende i den bedste tredjedel af det stærke felt.

Helena Wolff er placeret som nummer 71 efter placeringerne 35-31-32.

Der er masser af kapsejlads tilbage, og Anna har vist, at hun kan være med helt fremme, når hun rammer starten.

Mulighed for flere sejladser i morgen

Vejrudsigten lover bedre forhold i morgen, og arrangørerne håber at gennemføre op til fire sejladser. Dermed er der fortsat rig mulighed for at avancere i det tætte felt.

content-loader
content-loader
content-loader