Gå til hoved-indhold
Udstyr
I 2024 tog Hempel det næste skridt med lanceringen af Infinity – verdens første undervands-genoplader til silikonemaling. Produktet påføres direkte oven på en eksisterende Silic One-belægning og genopfrisker overfladen til endnu en sæson. PR-foto

Hempel Silic One kåret som bedste bundmaling i stort Chalmers-studie

Et forskningsprojekt ledet af Chalmers Tekniska Universitet slår nu fast at Silic One er effektiv. For efter to års eksponering stod Silic One-overfladerne markant renere end både kobberbaseret maling og ubehandlede paneler. Samtidig er Hempel’s Infinity nu nomineret til DAME awards ved METS i Amsterdam.

Af Troels Lykke |

Hempels biocidfri premium-bundmaling Silic One er den mest effektive løsning mod begroning i Østersøområdet. Konklusionen er klar: Silic One overgår traditionelle kobberbaserede malinger – og gør det uden at tilføre skadelige tungmetaller til havmiljøet.

Studiet, der er gennemført i samarbejde med Göteborgs Universitet og det Svenska Miljöinstitut IVL, er den mest solide dokumentation til dato for, at biocidfri silikonemaling ikke blot er et alternativ – men i flere tilfælde et bedre valg end kobberbaserede bundmalinger.

Forskerne testede både silikonemaling, kobberbaseret maling og ubehandlede overflader over ét år på tre lokaliteter i Østersøen og Skagerrak. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Marine Pollution Bulletin.

Drastisk mulighed for at reducere udledningen af tungmetaller

Maria Lagerström, forsker i havmiljøvidenskab ved Chalmers, siger:

“Det betyder, at vi nu har en kæmpe mulighed for drastisk at reducere udledningen af tungmetaller i vores sårbare hav. Dette er den første uafhængige videnskabelige undersøgelse, der viser, at silikonemaling er mere effektiv end kobberbaseret maling i Østersø-regionen.”

De visuelle resultater taler deres tydelige sprog: Efter to års eksponering stod Silic One-overfladerne markant renere end både kobberbaseret maling og ubehandlede paneler.

For Hempel er konklusionerne en milepæl. Silic One har længe været virksomhedens flagskib inden for biocidfri bundmaling, men nu er der uvildig dokumentation fra nogle af Nordens stærkeste forskningsinstitutioner.

Det er ikke markedsføring – det er forskning. Og ifølge Hempel understreger det netop, hvad produktet er udviklet til: høj ydeevne uden kompromis med miljøet.

Hvorfor Silic One skiller sig ud

Silic One er baseret på en glat, silikonelignende overflade, der gør det vanskeligt for begroning at fæstne sig. Når båden sejler, frigøres eventuelle organismer naturligt. Fordi systemet er fuldstændig fri for biocider, udledes der ingen tungmetaller til havmiljøet – et afgørende argument i særligt Østersøens sårbare økosystem.

Betydning for fremtidens bundmaling

Det nye studie kan få stor betydning for både lystbådsejere og lovgivere. I takt med at flere lande strammer reglerne for brug af kobber i bundmaling, bliver dokumenteret effekt af biocidfrie systemer helt afgørende.

Chalmers-studiet viser, at løsningen allerede findes.

Infinity: Genopladning til Silic One  nomineret i Amsterdam

I 2024 tog Hempel det næste skridt med lanceringen af Infinity – verdens første undervands-genoplader til silikonemaling. Produktet påføres direkte oven på en eksisterende Silic One-belægning og genopfrisker overfladen til endnu en sæson.

- Systemet fjerner behovet for at male om og reducerer både arbejdstid, slibning og materialeforbrug. En ren og tør bund er nok, før Infinity pensles på. Efter 24 timers aktivering skylles overfladen af med ferskvand, og båden er klar. Arbejdet reduceres med omkring to tredjedele, og forbruget af maling falder tilsvarende, forklarer Thomas Olsen, Marketing Director - Yacht hos Hempel A/S til minbaad.dk.

Infinity er udviklet til at genoplade hydrogelen i Silic One-systemet og er et af Hempels vigtigste yachtprodukter siden introduktionen af selve Silic One i 2012. Det er målrettet både private og professionelle og lanceres først i EU, derefter i Nordamerika.

Hempel’s Infinity er nomineret til årets DAME awards, ved METS, der starter 18. november 2025 i Amsterdam.

content-loader
content-loader