Bådliv på Budget: Fra køl til katamaran
- Jeg havde svoret, at jeg aldrig skulle sejle noget med to skrog. Men et tilfældigt møde i Lynæs og en søvndrukken scroll på Marketplace ændrede alt – nu sejler jeg Hirondelle 23 og har genfundet glæden ved at være på vandet, blogger Anders Steen, der nu har en del ældre både i Køge Bugt.
Det har egentlig aldrig ligget i kortene, at jeg skulle sejle flerskrogsbåd. Som dreng prøvede jeg en Hobie Cat et par gange, og jeg husker, at min mor og jeg engang var med på en tilskuerbåd, da der blev sejlet VM i Tornado i Vallensbæk.
Men ud over det har katamaraner aldrig talt til mig. Jeg har altid været lidt konservativ på den front – for mig har en rigtig båd haft en køl. En tung, pålidelig klods af stål eller bly, der kunne holde en ærlig sejler på ret køl.
Et møde i Lynæs
En vinterdag i 2024, mens jeg var i færd med at tage min Yngling på land i Lynæs, fangede noget mit blik. Ude i hjørnet af pladsen stod en mærkelig lille skabning på en vogn – en Hirondelle 23.
Den lignede noget midt imellem en campingvogn og en ekspeditionsbåd. Ikke elegant som en Drabant eller Luffe, men robust, næsten utilnærmelig i sit udtryk. Jeg blev stående længe og betragtede den.
Jeg har altid været draget af de store oceangående katamaraner – de, der kan krydse Atlanten med kurs mod horisonten og en kasse konserves under køjen. Det her var tydeligvis ikke sådan en, men den havde noget af samme sjæl. En minikat med offshore-drømme.
Jeg slog hurtigt tanken ud af hovedet. Jeg havde båd nok. Faktisk for mange. Dengang fire – i dag seks, og der forhandles vist allerede om nummer syv. Katamaranen blev glemt, men billedet af den stod alligevel lyslevende tilbage i bevidstheden.
Lettelsen og tomheden
Da havnepladsen og Ynglingen senere på året blev solgt, stod jeg tilbage med en mærkelig blanding af lettelse og tomhed. Jeg havde nu kun tre både, og selvom det måske lød fornuftigt på papiret, manglede der pludselig noget.
Min store cementbåd fungerer som hjem, og jeg sejler kun småture i den – jeg tør ikke risikere, at mit hjem synker. Min Mini 650 ligger i Østersøen, klar til næste eventyr. Det eneste, jeg manglede, var en lille, håndterbar båd til hverdagseventyr. En strandsejler. En båd man kunne sejle ind til kysten med, hoppe i vandet fra og tage en stille nat for anker.
Ynglingen skulle have været netop det. Men den lagde sig for meget ned. Allerede i tre til fem meter i sekundet sejlede man vand over cockpitkarmen. Ikke ligefrem ideelt, når målet er afslappet sejlads og korte sommerdage tæt på land. Så hvor absurd det end lyder – midt i alt mit bådrod – så manglede jeg faktisk en båd.
En annonce i de sidste timer af en døgnvagt
En tidlig morgen, i de sidste timer af en lang døgnvagt, scrollede jeg planløst gennem Marketplace. Og dér var den. En Hirondelle 23. En lille, men robust katamaran med fire køjer og et kæmpe cockpit. Prisen var lige over 50.000 kroner – noget mere, end jeg havde tænkt mig – men jeg kunne ikke lade være. Jeg skrev til sælgeren. Hvad kunne det skade? Jeg skulle jo bare kigge...
Jeg kender mig selv ganske udmærket, når det handler om “bare at kigge”. Der er en grund til, at flåden efterhånden er vokset til seks både.
Fra kig til køb
Mødet med ejeren endte med at vare et par timer. Han var en af de dér sjæle, der både forstår og tilgiver andre bådgalninge.
Vi talte om konstruktionen, de dobbelte skrog, og hvordan Hirondellen blev bygget i England i 1970’erne – solid, enkel og overraskende sødygtig for sin størrelse.
En byttehandel for en del af beløbet, en overførsel senere – og pludselig var jeg ejer af en Hirondelle 23. Præcis samme model som den, jeg havde set i Lynæs et halvt år tidligere.
Et nyt kapitel
Jeg stod længe og betragtede den på land. To små skrog, et enkelt rig, og et enormt potentiale. Der var noget befriende i at se sin egen konservatisme smelte væk – at slippe kølen og opdage, at frihed måske ikke altid kræver ballast.
Og det viste sig hurtigt at være en god beslutning. For allerede nu har ejerskabet givet flere sejlture, end jeg til sammen har haft de sidste fem år. Jeg har sejlet med familie og venner, mærket båden danse på fladt vand, og fået indfriet drømme, jeg næsten havde glemt.
Men det må I høre mere om næste gang – for nu skal jeg tilbage til Marketplace.
Med salte hilsner fra kortbordet
Captain Stone
Følg også Anders Steen på Bådliv på Budget
Fakta om Hirondelle 23
Type: Katamaran bygget i England (Hirondelle Mk I–III, 1970’erne)
Længde: 7,0 meter (23 fod)
Bredde: 3,1 meter
Vægt: Ca. 1.200 kg
Mastehøjde: 9 meter
Dybgang: Ca. 0,3–0,8 meter afhængig af centerbord
Sovepladser: 3–4
Motor: Lille påhængsmotor i brønd (typisk 6–10 hk)
Sejlegenskaber: Let, stabil, hurtig i let vind – og kan gå på lavt vand. Der er eksempler på atlanterhavskryds.
Kendetegn: Kombinerer katamaranens stabilitet med en yderst kompakt størrelse.
Captain Stones eksemplar: 1970’er-model, moderniseret og brugt til kystsejlads i Øresundsområdet.


