H-både og Melges 24 mødes på Struer Bugt
H-båds-sejlerne vendte for nylig hjem fra VM på Traunsee i Østrig – et VM, hvor Høj Jensen lå til guld men fik sølv. Nu gælder det i Struer i Eliteserien for 20 H-både og 8 Melges 24ere, hvor tidligere America's Cup-sejler Hestbæk er med.
De danske Eliteserie-sejlere vendte for nylig hjem fra verdensmesterskaberne, som på Traunsee i Østrig – et VM, der bestemt ikke gik Danmarks vej.
Høj Jensen, Dahl Hansen og Andresen sejler en bundsolid serie og lå længe til en guldmedalje, men måtte nøjes med sølv, på trods af en fratrækker som hed en sjetteplads. Guldmedaljen gik til det italienske team med Favini, Hollermann, Rizzi og Bonarrigo, som dermed bliver verdensmestre for andet år i træk.
Claus Høj Jensen stiller ikke op i Struer i weekenden, hvor Eliteserien runder anden afdeling. Det er bemærkelsesværdigt, da han ellers er en fast del af det danske topfelt i H-båd, men det giver chanchen til andre.
Sidste års danske sølvvindere – Bertelsen, Schulz, Jepsen og Kofoged – måtte se sig henvist til en sekundær placering, ligesom Korsgaard, Korsgaard og Jensen, der blev nr. 4 i 2024 i Finland.
Let vind - ikke noget for danskerne
Den meget lette vind på Traunsee passede dårligt til danskerne, men er guf for sejlerne fra søområderne i Centraleuropa. To danske topbesætninger vurderede allerede inden søndagens sejlads – som blev afviklet på stævnets reservedag – at chancen for podieplads var væk, og de vendte derfor hjem før tid.
“Vi havde glædet os til VM efter sæsonåbneren i Gilleleje, hvor vi var uheldige i nogle afgørende situationer, men vi synes, vores fart var god,” fortæller Anders Bertelsen fra Århus Sejlklub.
“I Gilleleje var første opkryds meget kort, så hvis man manglede bare få meter, blev man hurtigt sat. Det er et super sted at sejle. Den lette vind dér passede os godt og gav mulighed for at teste vores set-up til de lette forhold, vi forventede ved VM.”
Elevator-VM for alle
Udover guld- og sølvvinderne oplevede alle deltagere store udsving i VM-resultaterne – herunder de danske hold. Bertelsen, Schulz, Jepsen og Kofoged bliver samlet nr. 4 i Gilleleje og noterer sig både en 2.- og 3.-plads ved VM – men også en 38.- og 40.-plads lørdag.
“Vi følte, at farten var i orden både i Gilleleje og ved VM. Men hvor vi kunne rette op på fejl i Gilleleje, så var det næsten umuligt på Traunsee. Vi er 69 både til start, og et par dårlige starter, hvor vi placerer os forkert, koster dyrt. Når du først er langt nede i feltet, er det næsten umuligt at sejle sig op – alle kæmper om samme linje og tryk.”
Klar til Struer – stærkt felt i H-båd og Melges 24
Besætningen i DEN 586 fra Århus – med Bertelse ser frem de frem til sæsonens næste højdepunkt: Struer.
“Vi glæder os rigtig meget til weekenden. Det er altid fedt at komme til Struer – vi har sejlet her i mange år. Farvandet er godt, arrangementet er professionelt, og der står nogle dygtige kræfter bag. Vi føler os i sikre hænder. Eliteserien er det, vi virkelig går efter. Det er den konkurrence, der holder klassen skarp og attraktiv. Vi er igen 20 både på linjen, og alle kan noget. Det bliver ekstra fedt, at vi deler bane med Melges 24-klassen igen. Det giver nye bekendtskaber og nye ansigter – det ser jeg frem til.”
Hestbæk og co. er klar
Hele otte Melges 24-mandskaber stiller op i Struer. Blandt dem er tidligere America's Cup-sejler Michael Hestbæk, som indtager en fremtrædende rolle på et af holdene. Det løfter niveauet og tilføjer ekstra spænding til weekendens sejladser.
Se deltagerlisten til Eliteserien i Struer her:
manage2sail.com – Struer Eliteserie 2025
Eliteserien 2025 består af fire stævner i samarbejde med Gilleleje Sejlklub, Struer Sejlklub, Middelfart Sejlklub og Brejning Bådklub. Der livestreames fra alle stævner i år.

