GiPSY bøje: Robot hjælper med hurtig banesætning
Produktet kombinerer GPS-positionering, vindmåling og to kompakte thrustere, som holder bøjen nøjagtigt på plads uden brug af anker. Via en app kan race committee justere banens mærker på få sekunder, selv over større afstande, fordi systemet styres via GSM.
GiPSY Buoy var blandt de produkter, der skilte sig ud ved dette års DAME Award i Amsterdam, hvor systemet modtog en Special Mention. Anerkendelsen går til løsninger, der flytter branchens standarder – og det er præcis, hvad denne robotiserede kapsejladsbøje gør.
Resultatet med GiPSY Buoys er hurtigere banesætning, færre udsættelser og markant mere retfærdige starter.
Et af GiPSY Buoys store salgsargumenter er, at den kun vejer 25 kilo og kan transporteres i en RIB. Det giver arrangørerne mulighed for at arbejde i højt tempo uden at slæbe tunge konstruktioner rundt. Hvis forbindelsen svigter, overtager fysiske knapper på selve bøjen – en robust backup, som mange sejlklubber og forbund har værdsat.
Gipsy-mini top pris
Udvikleren, Valentina Venturi, har siden udvidet sortimentet med GiPSY-mini: en mindre, 11 kilo tung træningsbøje, der holder sin position med ét tryk på en knap. Den er skabt til søer og kystområder, hvor ankerforbud og tæt trafik gør klassiske bøjer upraktiske. Samtidig åbner mini-versionen for brug i alt fra Optimist-stævner til hydrografiske undersøgelser og maritime drone-lysshows.
At GiPSY Buoy får en Special Mention ved DAME Award, sender et klart signal: Automatiseret banesætning er ikke længere en nicheidé, men en teknologi, der er ved at definere nye standarder for internationale kapsejladser.
Basismodellen med 36 Ah-batteri: kr. 55.500
Model med 70 Ah-batteri: kr. 59.500.
Mini koster cirka 20.000 kr.



