Gå til hoved-indhold
Udstyr
– Solpanelerne er på 486 watt og specialfremstillet efter formen på overbygningen på Hallberg-Rassy 370. Man kan gå på solpanelerne, og de har indbygget mønster med skridsikring, forklarer Magnus Rassy. PR-foto
Udstyr
Ifølge Magnus Rassy er de integrerede solpaneler et eksempel på Hallberg-Rassys klassiske tilgang, hvor funktion og design går hånd i hånd. Her ses 370eren. PR-foto

Integrerede solpaneler på ny Hallberg-Rassy 370: Smukt, funktionelt og effektivt

Hallberg-Rassy tager endnu et skridt mod mere selvforsynende sejlads med den opdaterede Hallberg-Rassy 370. Båden er udstyret med integrerede solpaneler, der både er skræddersyet til skrogets linjer og bygget til at tåle hård brug om bord.

Af Troels Lykke |

Sejlere elsker at de har strøm nok til at deres køleskab, kortplotter og andet har strøm, når man er på vandet. Hos Hallberg-Rassy gør man det nu mere smart med solpanelerne, som er gennemgået en positiv udvikling de seneste år.

– Solpanelerne er på 486 watt og specialfremstillet efter formen på overbygningen på Hallberg-Rassy 370. Man kan gå på solpanelerne, og de har indbygget mønster med skridsikring, forklarer Magnus Rassy, direktør for Hallberg-Rassy i dag til minbaad.dk

I stedet for traditionelle paneler, der monteres ovenpå dækket, er solpanelerne integreret direkte i overbygningen. Det giver et rent, sammenhængende udtryk, hvor teknikken er en naturlig del af designet.

Solpaneler i styrbord og bagbord side

– Solpanelerne er opdelt i en bagbords- og en styrbordsside. Hvis den ene side ligger i skygge, påvirker det ikke opladningen fra den side, der får sol, siger Magnus Rassy.

Selv i efterårs- og vintermånederne, hvor solen står lavt og ikke har samme styrke som om sommeren, leverer systemet forbavsende meget strøm.

– Denne årstid har vi lav sol og mindre kraft, men det er forbløffende, hvor meget opladning denne løsning giver, siger han.

Ifølge Rassy er de integrerede solpaneler et eksempel på Hallberg-Rassys klassiske tilgang, hvor funktion og design går hånd i hånd.

– Her forenes udseende og funktion, understreger han.

Se også kort video med solpanelerne

Den nye Hallberg-Rassy 370 kan i øjeblikket ses hos værftet nord for Göteborg, og til januar vises den på boot Düsseldorf 2026. I Danmark forhandles båden af Dansk Marine Center i Risskov.

content-loader
content-loader