Trimaran kæntrede i 900 sømil sejladsen MidsummerSail i Østersøen
Det tyske vragsøgningsfartøj Deneb befandt sig i nærheden. Her fandt mandskabet den kæntrede trimaran og kunne hurtigt lokalisere solo-sejleren Schwarz, som stod på skroget. Senere blev han fløjet til hospital i Roskilde. Epirb-nødsender udløste alarm 24 sømil vest for Rønne.
Der udspillede sig et dramatisk uheld under den hårde MidsummerSail-regatta, da en solosejler søndag eftermiddag kæntrede med sin trimaran nordøst for Rügen.
Det var den tyske sejler Rüdiger Schwarz, der deltog alene i den 900 sømil lange kapsejlads fra Wismar til Töre i Sverige, der mistede kontrollen over sin trimaran af typen Seacart 30 Avanza, fortæller Yacht.de
Uheldet skete cirka midtvejs mellem den nordlige spids af Rügen og Bornholm i den dansk-tyske grænseregion. Ifølge andre deltagere i området kæntrede Avanza i kraftig vind på omkring 20 knob. En automatisk nødsender (EPIRB) blev aktiveret, og et omfattende redningsarbejde blev sat i gang.
Den tyske søredningstjeneste MRCC Bremen koordinerede indsatsen i tæt samarbejde med både danske og svenske myndigheder, der også modtog det automatiske nødsignal.
Sejler stod på skroget
Det tyske forsknings- og vragsøgningsfartøj Deneb fra Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie (BSH) befandt sig i nærheden og blev dirigeret til ulykkespositionen. Her fandt mandskabet den kæntrede trimaran og kunne hurtigt lokalisere Schwarz, som stod på skroget.
Den erfarne solosejler blev samlet op af en ledsagebåd og kort efter hejst op i en dansk redningshelikopter, der fløj ham til Roskilde for lægetjek. Heldigvis slap Schwarz uden fysiske skader.
Følg sejlerne via gps, blandt Jens Quoring, der sejler med på en Dragonfly 40 med Jens Thuesen.
- Vi håber at slå rekorden, der er på omkring fire døgn, sagde Jens Qurning forleden til minbaad.dk, da vi testede Dragonfly 36 i Lillebælt.
MidsummerSail
MidsummerSail er Østersøens længste sejlads, hvor deltagerne skal kæmpe sig gennem 900 sømil fra Wismar til den lille svenske havn Töre, beliggende nord for Polarcirklen.
Regattaen blev skudt i gang lørdag, og der er varslet hård vind i området de kommende dage, hvilket stiller store krav til sejlernes erfaring og udstyr.

