Solo-thrill i JPK 10.30: Anders Johansen kæmper Fyn rundt på 23 timer

134 sømil solo rundt om Fyn i alt fra champagnevejr til vindhuller

Hvorfor gør vi det egentlig?

Skippermødet i Svendborg er næsten slut. En moden herre bag mig kigger ned i bordet og siger lavmælt: ”Jeg vil bare godt vide, hvorfor vi gør det her.” Flere nikker stille. Det er Silverrudder i en nøddeskal – 430 solosejlere, der frivilligt stiller op til 134 sømil alene rundt om Fyn, uden andet selskab end vinden, strømmen og sig selv.

Jeg stiller samme spørgsmål til mig selv, men ved godt, at svaret først kommer et døgn senere – hvis det overhovedet kommer, lyder det på Anders' facebook-side.

Starten fra Svendborg

I år stillede jeg igen op med Beluga, min JPK 10.30. Klassen Medium havde 106 både på en kort startlinje. Vinden var frisk nok til at forcere den 1–2 knob stærke modstrøm, og da startskuddet lød kl. 11, var vi afsted med Fyn bagbord.

Havneteamet arbejdede som et velsmurt maskineri, frivillige i hundredtal holdt styr på fortøjninger og starter. Det er den særlige Silverrudder-ånd – et kæmpe fællesskab, der får en solosejlads til at føles alt andet end ensom. (6 kvinder og 289 mænd stillede til start, red.)

Gennakker eller ej?

Sejlvalget er afgørende. For mange skift koster kræfter, for få koster fart. Jeg tog chancen med den store blå gennakker på 118 m² – trods udsigt til 10–12 m/s. En modig beslutning, men den viste sig rigtig. Beluga fløj mod Storebæltsbroen, bomningen sad, og vi var under broen 13.45 som nummer to.

Se video med Beluga

Fynshoved røg forbi kl. 16.15, stadig nummer to. Jeg strammede alt for at holde trykket mod Æbelø, og pludselig lå vi i spids.

Uheld og falsk alarm

Kort før Æbelø lød en 112-alarm fra min egen telefon, som lå trykket i en tovværkspose. Jeg nåede at annullere opkaldet, men måtte bagefter overbevise både Alarmcentralen og Silverrudders sikkerhedsteam om, at alt var i orden. Samtidig dukkede en AIS-MOB-alarm op på plotteren – en falsk udløsning, men en påmindelse om, at sikkerhedssystemet virker.

Natsejlads og pres

Da mørket faldt på, fulgte en hård kryds mod Lyø. Vinden løjede, strømmen tog fat, og konkurrenterne kom nærmere. Ved Stenderup Hage var jeg nede som nummer tre, derefter fem. Trætheden pressede sig på, men powernap var umuligt i den tætte trafik.

Code Zero og nye pust gav nyt liv, men forspringet var væk. Vindhuller lukkede feltet sammen.

Slutspurten i Svendborgsund

Indløbet til Svendborg blev ren nervekrig. Jeg skiftede til den lette røde gennakker og kæmpede for hver meter. En færge tordnede gennem banen, vinden dukkede op i striber, og grundstødning lurede. Helt stille – kun tovværk og kølvand brød stilheden, mens vi lå ti både side om side.

Lige før mållinjen passerede jeg Whiteout, som i samme sekund gik på grund og blokerede vejen. Med rorpinden helt i bund sneg Beluga sig fri og over stregen.

I mål – men hvorfor?

Tid: 23 timer og 5 minutter. Distance: 134 sømil. Slutplacering: nummer fire i klassen. Søsterbåden Rentnerbank vandt, og jeg kunne kun sige tillykke.

Silverrudder er mere end et race. Det er døgnets skarpe lys og mørke, strøm og vind, træthed og taktiske beslutninger – og et fællesskab, der gør en solosejlads alt andet end ensom.

Møderne i næste uge er for længst glemt. De næste sejlskift fylder alt.
Måske er det derfor, jeg gør det. Måske finder jeg aldrig svaret – men jeg ved, jeg kommer tilbage.

Anders Johansen

Beluga, JPK 10.30