Gå til hoved-indhold
Motorer
– Din instruktør vil lære dig om dieselmotorens fantastiske opbygning, så du kommer til at elske højtrykspumper, dyser, common rail-principper mv., siger Martin Tristan fra Watergames. PR-foto

- Jeg var helt blank – nu forstår jeg min egen motor, siger sejler efter Watergames motor-kursus

Henrik Lykke Nielsen, der ejer en Sunseeker Manhattan 64 i Kerteminde, deltog for nylig i kurset Duelighed i Motorpasning i Marselisborg. - Det var det et godt kursus. Jeg fandt ud af hvordan en benzin- og dieselmotor virker, siger kursisten.

Af Troels Lykke |

Watergames kursus Duelighed i Motorpasning tager du på en enkelt weekend

– Vi starter fredag eftermiddag og slutter med teoretisk og praktisk prøve søndag eftermiddag, forklarer underviser Martin Tristan fra Watergames til Motorbaadsnyt.

Hos Watergames i Marselisborg kan du tage det krævede kursus i Duelighed i Motorpasning på blot en enkelt weekend.

Kurset er skræddersyet til både ejere og førere af skibe over 15 meter og med motorer på over 136 HK – og det giver den nødvendige viden og det lovpligtige bevis for at kunne sejle uden professionel motorpasser ombord.

– Vi kommer igennem hele stoffet – både teoretisk og praktisk. Din instruktør vil lære dig om dieselmotorens fantastiske opbygning, så du kommer til at elske højtrykspumper, dyser, common rail-principper mv., siger Martin Tristan.

I den praktiske del arbejder deltagerne med en motor og får bogstaveligt talt olie på hænderne. Her handler det ikke kun om teori, men om at kunne identificere problemer og foretage den nødvendige vedligeholdelse og fejlfinding.

Erfarne undervisere – med dieselolie i årerne

Undervisningen varetages af erfarne "motormænd", som Martin Tristan beskriver det – folk med dieselolie i blodet. De formår ikke bare at formidle pensum grundigt, men deler også deres mangeårige erfaring med vedligehold og reparation af skibsmotorer.

Kursist: “Jeg var helt blank – nu forstår jeg min egen motor”

Henrik Lykke Nielsen, der ejer en Sunseeker Manhattan 64 i Kerteminde, deltog for nylig i kurset Duelighed i Motorpasning i Marselisborg. Kurset strakte sig over fredag, lørdag og søndag, og den 62-årige Kerteminde-sejler fortæller til Motorbaadsnyt.dk:

– For mit vedkommende, som var helt blank på indenbordsmotorer, var det et godt kursus. Jeg fandt ud af hvordan en benzin- og dieselmotor virker. Det lærte man hurtigt. Det er super fedt, det er rart at vide når man har en motorbåd, når du sejler.

– Vi fik at vide af Watergames om hvordan motoren blev bygget op. Vi gennemgik en 4-cylindret dieselmotor. Og nu går jeg så nede og ser på min egen motor og ved hvad de forskellige ting er.

Vi lærte om fejlfinding

– Vi lærte også om fejlfinding, man lærer en masse nyttige ting om fx hvis motoren går i stå – det kom vi blandt andet op i til eksamen, både mundtligt og skriftligt.

– Man lærte også om, at inden du tager ud at sejle, så skal du fx tjekke for utætheder med olie eller diesel, der kan ligge på bunden af motorrummet, og man skal også tjekke vandudskillere, om der er olie i det, eller holde øje med om polerne sidder rigtigt på batterierne og meget mere.

– Man lærer også om hvad man skal gøre ved motorstop, man lærer blandt andet om at udlufte motoren. Man bliver selvfølgelig ikke mekaniker på en weekend, men man lærer om hvad man skal holde øje med, siger Henrik Lykke Nielsen.

Nu kan jeg sejle lovligt i min båd

Han tog kurset fordi det var et krav for lovligt at sejle sin motorbåd:

– Jeg skulle have Watergame-kurset med Duelighed i Motorpasning for at sejle min Sunseeker Manhattan 64, for at det er lovligt at sejle, udover at du også skal have Yachtskipper 3-bevis. Ellers skulle jeg hver gang jeg sejlede, have en mekaniker med eller en anden der har dette bevis, forklarer Kerteminde-sejleren.

Teoretisk og praktisk indhold

På den teoretiske del lærer du blandt andet om:

  • Motorens opbygning og hovedbestanddele

  • Motorens virkemåde og arbejdsgang

  • Brandstofsystem

  • Smøresystem og kølesystem

  • Elektriske installationer på skibet

  • Forebyggelse og bekæmpelse af brand

I den praktiske del lærer du at:

content-loader
content-loader
content-loader