AB Marine fra Svendborg viser grønne motorer og RIB-båd på Maritime Dage
AB Marine præsenterer et stærkt felt af elmotorer samt RIB-flåde holdbare hypalon-materiale, som sikrer bådene mod UV-stråler, saltvand, når Martitime Dage starter 21. februar. - Ligesom bilerne så bliver de elektriske motorer bare bedre og bedre, lyder det fra firmaets René Krath.
Når Maritime Dage løber af stablen i Fredericia om en måneds tid, er AB Marine fra Svendborg klar til at give de besøgende en smagsprøve på fremtidens miljøvenlige sejlads.
Med et bredt udvalg af RIB-både og elektriske motorer sætter virksomheden fokus på bæredygtige løsninger til vandet.
- Vi vil gerne slå et slag for sejlads med elmotor i stedet for fossile motorer, siger direktør René Krath.
El-motorer bliver bedre og bedre
- Ligesom for bilerne bliver de elektriske motorer bare bedre og bedre, og udviklingen stopper ikke her. Det er ikke kun en fordel for miljøet – det er også en helt anden oplevelse at sejle lydløst og uden udstødningsgasser, understreger han.
På messen præsenterer AB Marine et bredt sortiment af deres RIB-både – robuste gummibåde med fast bund og pontoner fremstillet i det holdbare hypalon-materiale, som sikrer bådene mod UV-stråler, saltvand etc. Materialet er med til at give AB-bådene en kvalitet, der ligger over den traditionelle PVC-standard, og virksomheden yder derfor hele 10 års garanti på fartøjerne.
Tre typer el-motorer
Hvad angår de elektriske motorer kan de besøgende opleve løsninger fra fire førende producenter: ePropulsion, Temo, Mercury og Torqeedo.
- Motorerne er ideelle til både private sejlere og sejlklubber, der bruger både som coachbåde ved træninger eller kapsejladser. Elektriske motorer er ikke blot klimavenlige og lydløse – de kræver også mindre vedligeholdelse og ingen årlige servicebesøg, fortæller René Krath.
Han tilføjer, at elmotorer naturligvis ikke er det rigtige valg til lange eftermiddage med vandski eksempelvis, men ellers er rækkevidden blevet særdeles fornuftig, som de besøgende selv kan konstatere på fynboernes stand i MESSE C.
Prøvesejladser i fire havne
AB Marine ser frem til at møde de mange besøgende på Maritime Dage og forventer stor interesse for deres miljøvenlige løsninger. Man kan i øvrigt også blive skrevet op til prøvesejladser, som afvikles i fire forskellige havne i foråret, og hvor interesserede kan opleve bådene og motorerne i aktion.
- Vi har tårnhøje forventninger til messen og glæder os til at vise, hvordan man kan sejle miljøvenligt. Kan vi være med til at dreje udviklingen i en lidt grønnere retning, også på vandet, så er meget nået, understreger direktøren fra AB Marine.
Martime Dage
Maritime Dage løber af stablen den 21.-23. februar og 28. februar-2. marts 2025 i MESSE C Fredericia. Husk at du allerede nu kan sikre dig billetter til sejlerfolkets store fest på www.maritimedage.dk.