København vil bygge Danmarks længste cykelbro mellem Langelinie og Refshaleøen

En ny cykelbro på hele 460 meter skal forbinde Langelinie med Refshaleøen. Broen bliver den første konkrete del af den storstilede byudviklingsaftale, som Københavns Kommune og staten indgik i marts.

Planen er, at cykelbroen skal stå klar i 2033, og hvis den gennemføres som en lavbro, vil det blive landets længste. Broen skal være åbenbar for både cyklister og større skibe, med et 60 meter bredt åbningsfag og en frihøjde på 6,63 meter – nok til, at havnebusser og mindre både kan passere uden broåbning.

Grøn mobilitet og byudvikling

Projektet er tænkt som en nøgleforbindelse til den kommende Østhavn, hvor op mod 80.000 mennesker skal bo, og 45.000 skal arbejde, når Lynetteholm står færdig efter 2070.

- Det her er ikke bare en ny bro. Det er en investering i grøn mobilitet, i hverdagslivet og i en mere sammenhængende by, hvor der bliver plads til at leve, siger overborgmester Lars Weiss (S) i en pressemeddelelse.

Han understreger samtidig, at havnens eksisterende liv med skibstrafik skal respekteres.

Et hurtigt og nødvendigt projekt

Hos de konservative er der stor opbakning til broen – og impatiencen er til at mærke.

- Vi kan ikke få genveje nok – heller ikke over havnen. En cykelbro mellem Langelinie og Refshaleøen har længe været højeste prioritet for os, og det kan kun gå for langsomt, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).

Han lægger samtidig vægt på, at København fortsat skal fungere som levende havneby – både for fritids- og erhvervsfartøjer.

En cykelby i vækst

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) ser cykelbroen som en vigtig del af byens grønne infrastruktur.

- For rigtig mange københavnere er cyklen et uundværligt transportmiddel. Flere cykelbroer er nødvendige for at binde byen sammen og gøre det tryggere og nemmere at være cyklist i København, siger hun.

Finansiering og næste skridt

Broen forventes at koste 660 mio. kr. i anlæg og yderligere 430 mio. kr. til drift og vedligeholdelse over 100 år. Københavns Kommune kan søge støtte fra statens cykelpulje, og resten af finansieringen skal forhandles i forbindelse med budgettet for 2026.

Byrådet i København skal tage stilling til den konkrete brotype i juni, og herefter går arbejdet videre med design og planlægning. Fem forskellige brotyper har været i spil, men det er lavbroen med åbne fag, der nu er i fokus.

Sejlere er bekymret for friheden

Henrik Rosenkrantz har sejlet stort set hele sit liv og han nyder den frihed, som en båd giver. 

Men den frihed er nu i fare, fordi Københavns Kommune og regeringen vil opføre en ny cykelbro, hvor større sejlbåde skal booke en broåbning for at sejle igennem. 

- Det der bekymrer os allermest er, hvordan vi kommer til og fra vores havn med de lysreguleringer der er. Vi er afhængige af at få broen åbnet på den ene eller anden måde, siger Henrik Rosenkrantz til TV 2 Kosmopol.