Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Visualisering af mulig cykelbro mellem Refshaleøen og Langelinie. Foto: Rambøll/Weitling+Dissing
Kort Nyt
Visualisering af mulig cykelbro mellem Refshaleøen og Langelinie. Foto: Rambøll/Weitling+Dissing

Ny cykelbro mellem Langelinie og Refshaleøen vækker bekymring hos sejlere

Planen er en lavbro på 460 meter – landets længste cykelbro – som kun mindre både og havnebusser vil kunne sejle under. Større både skal bestille broåbning. Det bekymrer lystsejlere, der frygter, det vil ramme turismen i København.

Af Troels Lykke |

Henrik Rosenkrantz har sejlet hele sit liv og nyder friheden ved båden. Men den frihed er nu truet, fordi en ny cykelbro mellem Langelinie og Refshaleøen kan gøre det svært for større både at passere.

– Det, der bekymrer os mest, er, hvordan vi kommer til og fra havnen med de lysreguleringer, der kommer. Vi er afhængige af broåbninger, siger Henrik Rosenkrantz til TV 2 Kosmopol.

Lang cykelbro med begrænsninger

Planen er en lavbro på 460 meter – landets længste – som kun mindre både og havnebusser vil kunne sejle under. Større både skal bestille broåbning. Det bekymrer lystsejlere, der frygter, det vil ramme turismen.

Langelinie Lystbådehavn har 110 pladser og modtager årligt over 1.000 besøg fra danske og udenlandske sejlere.

– Man kan frygte, at færre sejlbåde vil komme til København, fordi det bliver for bøvlet med alle de broer, siger Rosenkrantz.

Byudvikling kontra sejlerliv

Cykelbroen er del af en større aftale om infrastruktur og byudvikling indgået i marts 2025.

– Der er behov for en cykelbro, fordi aktiviteterne på Refshaleøen skaber meget cykeltrafik, og det vil kun stige med den kommende byudvikling, siger overborgmester Lars Weiss (S).

Henrik Rosenkrantz foreslår i stedet en tunnel.

– Der er jo masser af broer i den sydlige del af havnen. Jeg synes, det er ærgerligt, man ikke ser på alternativer som en cykeltunnel, der kan være åben hele døgnet.

Overborgmesteren anerkender sejlernes bekymringer, men afviser, at en tunnel er mulig.

– Jeg er ikke så bekymret. Vi har løst lignende udfordringer før, og det kan vi også her, siger Lars Weiss.

Broen ventes at koste 660 millioner kroner og kan stå klar tidligst i 2033.

content-loader
content-loader
content-loader