Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Jeanneau 350 er den nyeste model fra det verdens kendte Jeanneau værft- afløseren til deres SO 349 som er solgt i flere end 1500 eksemplarer. PR-foto
Kort Nyt
Fotos: Troels Lykke
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

Jeanneau Sun Odyssey 350 - en herlig turbåd med smart adgang til dækket

Jeanneau 350, der måske akkurat er til at betale for flere, er designet af Marc Lombard, der stræber efter at forene elegance med funktionalitet. Med en længde på 10,7 meter og en bredde på 3,5 meter tilbyder båden et velafbalanceret design til tursejlere. Båden er klar til levering i Ishøj.

Af Troels Lykke |

Jeanneau 350 Sun Odyssey, er en sejlbåd, der med sine moderne linjer og opdaterede teknologi lægger op til en fornyelse af værftets populære Sun Odyssey-serie. 

Vi var om bord under boot Düsseldorf-udstillingen, hvor der var en lang kø for at komme om bord på den tjekkede franskmand, der fuldt leveret og sejlklar koster 1,8 mio. kroner hos Tempo Bådsalg i Ishøj, hvor bådtypen befinder sig.

Jeanneau 350, designet af Marc Lombard, stræber efter at forene elegance med funktionalitet. Med en længde på 10,7 meter og en bredde på 3,5 meter tilbyder båden et velafbalanceret design, der både henvender sig til fritidssejlere og dem med ambitioner om længere ture ud i verden.

Cockpittet er rummeligt og praktisk med dobbelt ratstyring, og den brede badeplatform agter er en klar fordel for sejlerfamilier eller dem, der nyder et dyp i havet. Cockpittet er smart, da man agter i cockpittet kan gå derfra på dækket uden at skulle træde ud over cockpitkarmen. En detalje, som Jeanneau-værftet bruger på alle deres både

Komfort under dæk

Under dæk finder man en lys og luftig salon, som virker gennemtænkt. Valget mellem to eller tre kabiner gør båden fleksibel for forskellige behov, hvad enten det gælder en lille familie eller et større crew. Pantryet er funktionelt uden overflødig luksus, og det samlede indtryk er, at pladsen er udnyttet optimalt.

Skroget er designet til at levere stabilitet under alle forhold, hvilket gør båden til en pålidelig partner både på kystnære strækninger og længere passager. Riggen er let at håndtere, også for mindre erfarne sejlere, og muligheden for selvslående fok er et velkomment plus. Jeanneau 350 sigter mod at forene enkelhed i sejladsen med den ydeevne, man forventer af en moderne sejlbåd

Jeanneau 350 lanceres på et tidspunkt, hvor bådindustrien står over for store udfordringer, hvor de har store lagre og dermed har de sat deres produktion ned.

Men som en salgschef fra et stort værft sagde da vi var på boot-udstillingen, så tør man ikke fyre en masse bådebyggere, da man er bange for at de ikke kan komme tilbage, når der er bedre tider.

Skiftende forbrugsmønstre og et stigende fokus på bæredygtighed har sat nye krav til både producenter og sejlere. Jeanneau forsøger at imødekomme dette ved at tilbyde mulighed for solpaneler og ved at bruge materialer, der reducerer bådens miljøpåvirkning. Det er dog spørgsmålet, om dette er nok til at matche kravene fra en stadig mere bevidst købergruppe.

En båd for fremtiden?

Jeanneau 350 er uden tvivl en spændende nyhed i sejlerkredse. Den rummer både tradition og fornyelse og vil sandsynligvis tiltale mange, der søger en moderne, men brugervenlig båd. Samtidig står det klart, at den må konkurrere i en branche, hvor bæredygtighed og innovation er afgørende for fremtiden.

- Vi har fået god respons på båden og derfor har vi også bestilt en Jeanneau 350 hjem til Ishøj, hvor man kan købe den og få den leveret hurtigt og vi tager både i bytte, siger Henrik Jørgensen fra Tempo Bådsalg i Ishøj i dag til minbaad.dk.

Jeanneau 350
Samlet længde: 10,4 meter 
Skroglængde: 9,99 meter 
Bredde: 3,59 meter 
Dybgang: 1,98 meter 
Vægt: 5.656 kg 
Brændstoftank: 130 liter
Vandtank: 206 liter
Kahytter: 2 eller 3, afhængigt af konfiguration
CE Kategori: A6 / B8 / C10 / D10
Pris: 1,8 mio. kr. sejlklar, leveret i Danmark
Forhandler: Tempo Bådsalg, Ishøj - læs mere om båden: 
tempobaadsalg.dk/baad/jeanneau-350-sun-odyssey/
Værft Jeanneau Yachts, Frankrig

content-loader
content-loader
content-loader