33 fods fiskebåd kæntrede: Styrehuset og savnet pige fundet på havbunden
Pigen blev lokaliseret af det norske kystvagtskib KV Jarl, som fandt hende sammen med styrehuset på cirka 25 meters dybde ved Lofoten. Båden, en 33 fods Arronet med to kraftige motorer, kæntrede pludseligt, efter at have ramt to bølger. 36-årig redningsarbejder omkom også.
En tragisk bådulykke i Nappstraumen i Lofoten har kostet to menneskeliv. Søndag blev en 11-årig svensk pige fundet omkommet, efter at en båd med turister kæntrede fredag.
Fundet sammen med styrehuset
Pigen blev lokaliseret af det norske kystvagtskib KV Jarl, som fandt hende sammen med styrehuset på cirka 25 meters dybde.
Båden, en 33 fods Arronet med to kraftige motorer, kæntrede pludseligt, ifølge fiskeguiden, efter at have ramt to bølger, skriver vg.no, der har tv-interivew med de redningsansvarlige.
Guiden befandt sig sammen med de to børn i kabinen, da ulykken skete. Han lykkedes med at redde ét barn, men måtte opgive forsøget på at redde det andet.
Styrehuset var revet løs
Ved bjærgningen af båden lørdag blev det konstateret, at styrhuset var revet af skroget. Hvordan det er sket, er endnu uklart, og politiet fortsætter efterforskningen for at finde årsagen til den fatale hændelse.
– Det er fuldstændig uforståeligt, sagde Jimmy Andersson, leder af Nordic Sea Angling, der ejer båden.
Redningsarbejder døde under indsatsen
Den 36-årige dykker Adrian Willyson Brask mistede livet under redningsarbejdet kort efter ulykken. Han blev hyldet som en person, der dedikerede sit liv til at hjælpe andre.
Politiet takker alle, der har deltaget i eftersøgningen, og arbejder nu videre med at klarlægge hændelsesforløbet.
