Bøgeskov Havn på Stevns igen klar til sejlende gæster efter modne håndværkeres indsats
Efter stormfloden for halvandet år siden rejser den lille havn sig igen, efter 'onsdagsholdet' med ældre håndværkere gjorde havnen klar, hjulpet af donationer. Se TV 2 Øst-indslag.
Bøgeskov havn er en lille hyggelig havn beliggende med udsigt til Østersøen som Køge Bugt, midt i den skønne natur på Stevns, men i efteråret 2023 blev havnen sendt til tælling af højvande og storm.
Men faktisk står Bøgeskov Havn endnu stærkere nu, end den gjorde før stormfloden, lyder det fra det lokale sjak, der har knoklet for at få havnen på fode igen.
Arbejdsgruppen går under navnet ’Onsdagsholdet’ og består af en samling modne ekshåndværkere i alle afskygninger. Med hjælp fra donationer fra privatpersoner og fonde på omtrent 630.000 kroner har Onsdagsholdet løst opgaverne en efter en – og nu står havnen altså så god som ny.
- Det er en glæde at stå og kigge ud over havnen i dag. Man står næsten og tænker, om der overhovedet har været en stormflod, siger Finn Angelo, der har været med til at opføre havnen på ny, det skriver TV 2 Øst - se tv-indslag
Se stormflodsbilleder fra Bøgeskov Havns facebookside
Læs mere om havnen: www.havneguide.dk/havn/boegeskov-havn


