HH Crew Insulator Jacket har stor isoleringsevne
Hold varmen ombord – og på land. Når kulden bider til på havet eller i havnen, er et godt isolerende lag afgørende. Helly Hansens Crew Insulator Jacket forener funktion, komfort og stil – både under sejlads og til hverdagsbrug. Jakken er foret med PrimaLoft® Black Insulation.
Det kan være en kold fornøjelse at sejle i forårsmånederne eller sent på sæsonen, hvor vinden er skarp, og temperaturen daler – især når man står stille ved roret eller sidder i cockpittet efter anløb.
Her kommer et godt mellemlag til sin ret. Et lag, der både isolerer og tillader bevægelse, er en af de vigtigste investeringer for enhver sejler, der vil holde varmen uden at gå på kompromis med funktionalitet.
Helly Hansens Crew Insulator Jacket er netop skabt med dette behov for øje. Jakken er let, blød og komfortabel – men først og fremmest lun.
Den er foret med PrimaLoft® Black Insulation, som er kendt for sin høje isoleringsevne, selv under fugtige forhold. Det gør jakken ideel som mellemlag under en sejlerjakke – men også som yderlag, når man er i havn eller på vej hjem fra båden.
Vejer kun 520 gram
Designet er klassisk og maritimt, og jakken er lige så brugbar på kajen som i byen. Den vejer kun 520 gram og fylder minimalt, hvilket gør den nem at pakke ned eller tage med i tasken. Funktionelle detaljer som hånd- og brystlommer med YKK®-lynlåse, blød børstet foring i lommerne og en praktisk udvendig hængeløkke gør den til en jakke, man hurtigt bliver afhængig af.
Crew Insulator Jacket er fremstillet i 100 % polyester – både yderstof, foer og isolering – og indeholder genanvendte materialer. Den er desuden behandlet med en PFC-fri DWR (vandafvisende behandling), hvilket gør den til et mere miljøvenligt valg.
Uanset om du står på fordækket, læner dig tilbage i cockpittet eller går gennem byen efter en dag på havet, er du godt dækket ind med Crew Insulator Jacket – uden at gå på kompromis med hverken komfort, bevægelighed eller go stil.
Fås i 6 forskellige flotte farver – vejl. pris 1.700 DKK. - se jakken her




