Gå til hoved-indhold
Store både
Aquila 45 Sport er udviklet med fokus på sociale aktiviteter ombord. PR-foto
Store både
Aquila 45 Sport er en båd, hvor man opholder sig lige så meget som man sejler.

Aquila lancerer 45 Sport – ny flagskibsmodel på vej til Danmark

Verdens førende power katamaran producent Aquila Catamarans præsenterer nu den nye 45 Sport. En båd med en kombination af høj fart, komfort og social sejlads. Båden får Europæisk premiere i Cannes den 8.-13. september 2026. Aquila 42 Coupé kommer til Boat Show i Fredericia til maj 26.

Af Troels Lykke |

I Danmark bliver modellen importeret af Skandinavisk Katamarancenter i Rødovre.

- Vi ser en klar efterspørgsel på både, der kombinerer fart og komfort med masser af plads til gæster. Aquila 45 Sport rammer præcis den tendens, siger Bjarne Holst Pahus fra Skandinavisk Katamaran Center.

Bygget til oplevelser på vandet

Aquila 45 Sport er udviklet med fokus på sociale aktiviteter ombord. Katamaranens brede skrog giver høj stabilitet, og især cockpitområdet er tænkt som et samlingspunkt.

Her kan hydrauliske sideplatforme foldes ned og udvide opholdsarealet markant. Samtidig kan de fleksible siddegrupper omdannes til solsenge, og der er mulighed for både grill og underholdningssystemer.

Det er en båd, hvor man opholder sig lige så meget som man sejler. Den henvender sig til dem, der vil bruge dagen på vandet med familie og venner – uden at gå på kompromis med komforten, siger Bjarne Holst Pahus.

SUV-inspireret design

Designet er udviklet i samarbejde med Yacht Design Works og trækker inspiration fra luksus-SUV’er med markante linjer og et robust udtryk.

Forskibet er indrettet som endnu et opholdsrum med solsenge og praktiske detaljer, mens et stort hardtop-tag giver både skygge og opbevaring til vandsportsudstyr.

Over 43 Knob

Under vandlinjen benytter Aquila en dobbelt stepped skrogkonstruktion, der reducerer modstand og øger effektiviteten. Båden drives af to Mercury Verado V12 600 HP motorer.

Det giver en topfart på over 43 knob og en marchfart på 25–35 knob.

- Det er en markant hurtigere katamaran, end mange er vant til. Her får man virkelig performance kombineret med den stabilitet, som katamaraner er kendt for, siger Bjarne Holst Pahus.

Under dæk rummer båden en rummelig kabine med dobbeltseng, separat bad og toilet samt god ståhøjde og lysindfald.

Dermed kan 45 Sport også bruges til korte ophold – selv om dens primære styrke er dagsejlads og sociale arrangementer.

Fra 7 mio. kr.

Med lanceringen af 45 Sport bevæger Aquila sig tydeligt ind i et voksende segment af store, hurtige powerkatamaraner.

Grundprisen på 45 Sport er 6.999.995 kroner inkl. moms og godt udstyret ryger prisen op på 7.890.000 kroner  inkl. moms.

- Den type både fylder mere og mere. Folk vil have plads, komfort og fart i én pakke – og det leverer den her model, siger Bjarne Holst Pahus, der på Boat Show i Fredericia i starten af maj udstiller en Aquila 42.

Læs mere om båden

Dansk forhandler

content-loader
content-loader