Sejlbåd smider masten nord for Læsø - Sæby-reddere slår til
En Jeanneau Sun Odyssey 32 fik onsdag alvorlige problemer, da masten knækkede ud for Nordre Rønner, ø-gruppe Læsø. Sæby Redningsstation kæmpede med at båd ikke fik skader fra masten.
En sejltur nord for Sæby fik onsdag en brat afslutning, da en sejlbåd mistede masten ved Nordre Rønner, der er en lille øgruppe i Kattegat, som ligger cirka 7 kilometer nord for øen Læsø
Ifølge Sæby Redningsstation blev redningsfolkene kaldt ud sidst på eftermiddagen, og efter godt et kvarters sejlads nåede redningsbåden frem til havaristen.
Da redningsmandskabet kom frem, var besætningen i gang med at håndtere den knækkede mast og de store sejl, der lå i vandet.
- Her fik vi to mand ombord, der baksede med at rigge sejl af og få trukket dem ombord. Det er tungt, når de er fyldt med vand, fortæller Sæby Redningsstation på deres facebook-side.
Masten sikret langs skroget
Den største udfordring var at få den knækkede mast under kontrol, så den ikke beskadigede båden yderligere under hjemtransporten.
Efter en fælles indsats lykkedes det at få masten løftet op langs siden af sejlbåden og surret forsvarligt fast.
Dermed kunne redningsfolkene påbegynde en langsom bugsering mod Sæby Havn.
Sikkert til kaj i Sæby
Vel fremme i havnen blev sejlbåden lagt sikkert til kaj, hvorefter masten blev løftet på land.
Efter endt assistance kunne redningsstationen afslutte endnu en vellykket indsats.







