Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Båden stod på en trailer efter bilen, men ved en kraftig opbremsning gled den frem og ramte mandens egen bil. Arkivfoto: Troels Lykke

Motorbåd røg af trailer og ramte trækkende bil

En kraftig opbremsning på Karrebækvej ved Næstved fik mandag eftermiddag en motorbåd til at glide frem på traileren og ramme den bil, som trak den. En 67-årig mand er nu sigtet.

Af Troels Lykke |

En 67-årig mand fra Haslev mistede mandag eftermiddag kontrollen over sin motorbåd, da han kørte på Karrebækvej ved Næstved.

Båden stod på en trailer efter bilen, men ved en kraftig opbremsning gled den frem og ramte mandens egen bil.

- Han bremser ned, og så kurer båden frem og rammer hans egen bil, fortæller Palle Hansen, kommunikationsmedarbejder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV2 ØST.

Uheldet gav trafikale problemer på Karrebækvej, mens båden og traileren blev sikret og fjernet fra vejen.

Ingen personer kom til skade ved hændelsen.

Sigtet for mangelfuld fastgørelse

Den 67-årige er efterfølgende blevet sigtet for at overtræde færdselslovens regler om fastgørelse af gods.

Det fremgår af politiets døgnrapport.

Kilde. TV2 Øst

content-loader
content-loader