ShipShape åbner foråret med mini-messe på Rungsted Havn
Bådsæsonen nærmer sig, og hos ShipShape markerer man traditionen tro starten på foråret med en mini-messe målrettet sejlere og bådejere fra 6. marts med “7 Raske Forårsdage.
Arrangementet “7 Raske Forårsdage” løber over to perioder: 6.–8. marts samt 12.–15. marts, hvor butikken på Rungsted Havn fyldes med messetilbud på udstyr, beklædning og tilbehør til den kommende sæson.
Mini-messen er blevet en fast optakt til foråret for mange sejlere i Øresundsregionen. Formålet er enkelt: at give bådejere mulighed for at få styr på udstyr og opgraderinger, inden bådene igen skal i vandet.
– Vi glæder os hvert år til at skyde sæsonen i gang med vores forårsdage. Det er her, mange sejlere begynder klargøringen af båden, og derfor samler vi en række stærke tilbud fra branchens leverandører, siger indehaver Martin Rasmussen.
Kendte mærker på hylderne
Under messedagene vil der være særlige tilbud fra en række velkendte maritime mærker. Blandt dem er elektronik fra Garmin og Raymarine samt maling og plejeprodukter fra Hempel.
Også beklædning og sikkerhedsudstyr er en del af sortimentet. Her kan besøgende blandt andet finde produkter fra Musto, Helly Hansen, Pelle P og Dubarry.
Derudover vil der være udstyr fra blandt andre Spinlock, Baltic, Palby og Harken.
Online eller i butikken
Selve mini-messen foregår i butikken på Rungsted Havn, men kunder kan også handle via ShipShapes webshop. Her opdateres tilbuddene løbende i løbet af messedagene.
For mange bådejere falder tidspunktet ideelt. Marts er traditionelt perioden, hvor bådene klargøres, udstyr udskiftes og nye installationer planlægges – længe før havnene igen summer af aktivitet.
Se hvad www.shipshape.dk tilbyder



