Autonome droner for sejl styrker overvågning i Østersøen
Fire ubemandede Saildrone Voyager-overfladedroner opererer i Østersøen til støtte for Royal Danish Navy. Over seks måneder registrerede de sejlende droner mere end 170.000 unikke fartøjer, sejlede over 20.000 sømil og opnåede 92 procent oppetid – også i hårdt vejr og udfordrende sø.
Angreb og sabotage mod kritisk infrastruktur i Østersøen og Nordsøen tog fart i 2024 og 2025. Undersøiske kabler og rørledninger, der leverer energi og data til europæiske lande, blev beskadiget eller manipuleret af ukendte, fjendtlige aktører.
Det har skærpet behovet for konstant maritim tilstedeværelse i farvande, hvor lange kystlinjer, store økonomiske zoner og begrænset landbaseret overvågning gør opgaven vanskelig.
Dansk forsvar tester ny tilgang
For at lukke overvågningshullerne indgik Danish Ministry of Defence Acquisition and Logistics Organisation et seks måneder langt operativt samarbejde med Saildrone. Opgaven var klar: Fire ubemandede Saildrone Voyager-overfladedroner skulle operere i Østersøen til støtte for Royal Danish Navy.
Resultaterne var markante. Over seks måneder registrerede systemerne mere end 170.000 unikke fartøjer, sejlede over 20.000 sømil og opnåede 92 procent oppetid – også i hårdt vejr og udfordrende sø. Til sammenligning ligger bemandede krigsskibe ofte omkring 30 procent operationel tilgængelighed set over levetiden. Det er et kvantespring i vedvarende tilstedeværelse, forklarer Saildrone.com
Kernen i kapaciteten er Saildrone Wing-designet, som udnytter vindenergi til at supplere diesel-elektrisk fremdrift. Det giver næsten ubegrænset rækkevidde og udholdenhed – præcis det, der kræves for kontinuerlig overvågning i åbent hav.
NATO-test: Alle mål fundet
Den seks måneder lange indsættelse fulgte efter en to uger lang demonstration for NATO Task Force X i Østersøen. Her opererede Saildrone Voyager side om side med allierede styrker for at afprøve koncepter for vedvarende maritim overvågning i strategisk følsomme områder.
Saildrone var den eneste deltager, der identificerede samtlige simulerede “røde” mål. Samtidig blev der gjort reelle fund: Ikke-samarbejdende fartøjer uden AIS – såkaldte “dark targets” – blev opdaget og klassificeret i realtid ved hjælp af langtrækkende radar, AIS-data og indbygget analyse.
Forlænger effekten af bemandede styrker
Sverige og Danmark har annonceret planer om flere skibe og ubåde for at styrke beskyttelsen af undervandsinfrastruktur og territoriale farvande. De forbliver centrale afskrækkelsesmidler, men kan ikke være overalt hele tiden.
Her er pointen med autonome systemer klar: Saildrone Voyager skal ikke erstatte bemandede enheder, men udvide deres rækkevidde. Dronerne overvåger kontinuerligt ansvarsområder, så bemandede skibe kan indsættes dér, hvor deres tilstedeværelse har størst operativ effekt.
Når fjendtlige aktører nærmer sig kritisk infrastruktur eller maritime flaskehalse, giver Saildrone tidlig varsling og klar attribuering – og reducerer samtidig risikoen for besætninger og højværdienheder.
Europæisk forankring
Indsættelsen i Østersøen er led i en bredere europæisk satsning. Saildrone har etableret datterselskabet Saildrone Denmark med base i København for at betjene Østersøen og Nordsøen. Den europæiske drift skal bemandes af lokale ingeniører, piloter og sikkerhedseksperter i samarbejde med europiske industripartnere.
Med over to millioner sejlede sømil – fra Arktis til det Sydlige Ocean – er Saildrone i dag den eneste autonome platform, der kan levere vedvarende maritim tilstedeværelse i denne skala. Erfaringerne fra Østersøen peger i én retning: Fremtidens maritime overvågning bliver en kombination af bemandede styrker og autonome systemer, der kan holde øje døgnet rundt.


