Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Statens Istjeneste har sat beredskabet i gang i Smålandsfarvandet, hvor Tambour Towage stiller med slæbebåden Valdemar som isbryder. Foto: Danske Rederier

Isen lukker – danske rederier holder sejlruterne åbne

Vinterkulden har bidt sig fast, og isbrydningsberedskabet er for første gang i mange år aktiveret i de indre danske farvande. Statens Istjeneste har sat beredskabet i gang i Smålandsfarvandet, hvor Tambour Towage stiller med slæbebåden Valdemar som isbryder.

Af Troels Lykke |

Formålet er at sikre, at fragtskibe fortsat kan komme sikkert til og fra havnene mellem Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

- Vi sikrer, at fragten kan komme frem. Alternativet er omdirigering til andre havne, hvilket både er dyrt og tidskrævende, siger Rasmus Tambour, CEO i Tambour Towage.

Når beredskabet aktiveres, har rederiet op til 36 timer til at være klar. Isbrydningen varetages i dag af et civilt beredskab, efter at staten i 2012 afhændede sine egne isbrydere. Ifølge Danske Rederier viser ordningen, hvordan private aktører kan løse samfundskritiske opgaver.

Det skriver Maritime Danmark.

Statens Istjeneste kan fra 15. december til 31. marts aktivere beredskabet i blandt andet Limfjorden, farvandet syd for Fyn og Smålandsfarvandet. Skibe skal melde anløb i god tid, så assistance kan koordineres.

Se status på is i dit områede her: Forsvarets Ismeldetjeneste 

content-loader
content-loader