Sponsorindhold: Da kapsejlads var et væddemål mellem to bådejere

Sponsorindhold:

Sådan har det ikke altid været. I dele af det nittende århundrede, længe før hverken forbund eller trofæer fandtes, gik to både til søs mod hinanden, ganske enkelt fordi deres ejere havde penge på udfaldet. Det følgende er et ærligt forsøg på at gøre rede for den periode, og det viger ikke uden om de steder, hvor kilderne modsiger den mere polerede version af historien, eller hvor de slet ikke kan blive enige indbyrdes.

Den første kapsejlads er en dato, historikerne ikke kan enes om

Man placerer normalt Karl 2. i begyndelsen af den her historie. Han vendte hjem fra sin landflygtighed i Nederlandene med en yacht og en forkærlighed for sejlads, og han sejlede om kap med sin bror Jakob på Themsen.

At sætte en dato på er straks mere besværligt. Nogle vil fortælle, at kapsejladsen mellem brødrene fandt sted i 1662 [1]. Andre har den noteret til 1661 som en fyrre sømil lang affære på Themsen, hvor kongens nye Katherine stod over for hertugen af Yorks Anne, og hvor Karl selv stod til rors og gik af med sejren [2]. En så beskeden uoverensstemmelse er næppe overraskende, når man tænker på, at meget af det tidlige materiale først blev skrevet ned længe efter begivenhederne af folk, der var ude efter en god historie.

Der er til gengæld ingen uenighed om, at de formelle institutioner kom senere. Den første sejlklub anses bredt for at være Cork Water Club i Irland, oprettet i 1720 [2], selv om der blev sejlet matcher ved Cowes allerede i 1780 [3]. Royal Yacht Squadron, som spiller en fremtrædende rolle i det følgende, blev først grundlagt den 1. juni 1815 på Thatched House Tavern i St James's [2].

Medlemmerne væddede mod hinanden, og indsatserne voksede

På det punkt er kilderne både gode og præcise. Frem til 1851 var væddemål i Squadron et internt anliggende mellem medlemmerne, og det første tilfælde kan spores tilbage til en dyst i 1815 mellem Charlotte og Elizabeth, to kuttere på henholdsvis 60 og 65 tons [4].

Men det var kun begyndelsen. Beretningen beskriver videre, hvordan både konkurrencen og indsatsernes størrelse voksede med tiden. I første halvdel af århundredet var det ikke ualmindeligt, at en velhavende viktorianer betragtede væddemål som tidens lette underholdning [4]. I høj grad ligesom moderne spillesider er blevet en del af den nutidige spilkultur.

Det er værd at hæfte sig ved, for det stiller sporten i et andet lys, end den fremstiller sig selv i dag. Dengang var væddemålet ikke en tvivlsom sidegesjæft til kapsejladsen. Det var tværtimod dét, der satte sejladserne i gang, og de mænd, der indgik dem, var de samme, som drev klubberne.

America's Cup begyndte som en andens væddemål

Der findes et nedskrevet vidnesbyrd om, hvordan sejlsportens mest berømte trofæ blev til, og det fortæller en historie, der handler lige så meget om spekulation som om sport.

Det begyndte med, at bådebyggeren William Brown fra østkysten fremsatte et forslag til George Schuyler fra New York Yacht Club, et af klubbens otte stiftende medlemmer. For 25.000 dollar var Brown parat til at bygge et fartøj så hurtigt, at intet i USA kunne matche det. Klubbens stiftere så ingen risiko i arrangementet, for deres logik var, at hvis Brown fik ret, ville skonnerten stå godt til at indkassere en pæn portion præmiepenge efter at have krydset Atlanten. Og dermed blev America sat i bestilling [4].

Det, der fulgte, har en vis komisk kvalitet. The Times bemærkede Americas fart ved hendes ankomst, og de væddemål, der havde været i omløb blandt ejere af tilsvarende britiske yachter og på vegne af de kongelige klubber, fordampede i løbet af kort tid [4]. Der var ingen tilbage til at tage imod indsatsen.

Sejladsen i 1851 var uden respit, og det betyder noget

Man hælder let til den opfattelse, at respitsystemerne opstod af et ønske om at stille væddemål lige mellem både af forskellig størrelse, og jeg var selv af den overbevisning, indtil jeg undersøgte sagen. Kendsgerningerne bærer ikke den teori.

Se blot på sejladsen rundt om Isle of Wight i 1851: atten skonnerter og kuttere, nogle helt ned til 47 tons og andre op til 392, tilbagelagde omkring 53 sømil, uden at der blev givet nogen form for tidsgodtgørelse. Havde man anvendt respit, ville britiske Aurora have vundet på korrigeret tid med god margen [5]. Men netop den signatursejlads fra væddemålenes tid havde ingen brug for begrebet og lod det ligge.

Respitberegningen udviklede sig af helt egne grunde sideløbende med sporten. Man behøver blot se på 1829, hvor Royal Yacht Club allerede havde indført et system med enkle respitter og inddelte både efter tonnage [6]. Den gængse opfattelse er, at da kapsejladsen tog fart i første del af det nittende århundrede, krævede det et fælles grundlag, hvis de forskellige yachter skulle stilles lige, og derfor blev de tonnagemål, der blev brugt på handelsskibe, ganske enkelt overtaget i sejlsporten som sammenligningsgrundlag [7]. I begyndelsen var der fire tonnageklasser, hvor den lavere fik en distancegodtgørelse, men det blev afløst af tidsbaseret respit i 1834 [7].

I 1855 kom så Thames Measurement-formlen fra Royal Thames Yacht Club. Den blev taget i brug i den tidlige respitberegning efter først at være udtænkt til den mere prosaiske opgave at beregne havneafgifter [8].

Alt i alt er det rimeligt at konkludere, at væddemålene og respitsystemerne var samtidige og ikke stod i et årsagsforhold til hinanden. Målereglerne fandtes for at sikre, at sejladserne foregik retfærdigt, ikke for at gøre væddemålene fair. At de to ting var adskilte, bekræftes af netop den mest berømte sejlads fra perioden.

Trofæet løste et problem, væddemålet ikke kunne

Man kunne hævde, at det eneste, der ændrede sig, var pengenes bestemmelsessted, selv om det snarere er et fortolkningsspørgsmål end en dokumenteret kendsgerning.

Tænk på pokalen: den er en indsats i ordets egentlige forstand, en som ikke kan omsættes til penge. Da præmien antog form af en genstand i stedet for en pengesum, kunne kappestriden præsenteres som sport. Forholdet mellem udfordrer og forsvarer holdt fast i, at det lignede en ordentlig dyst mellem to ejere, blot uden kontanter i midten. Konkurrencelysten var på ingen måde forsvundet, den fandt blot vej til budgetterne for bådene. Det er en fornuftig forklaring på det kapløb, Cup'en udviklede sig til.

Så kom institutionerne. For at skabe orden i respitreglerne og i adfærden til søs blev Yacht Racing Association oprettet som en paraplyorganisation. Først i 1881, da Royal Thames Yacht Club og Squadron kom ind under den, fik organet nogen egentlig myndighed [9].

Dansk sejlsport organiserede sig om måleregler, ikke om penge

Det er først ved afslutningen af denne proces, at de danske klubber træder frem. Tag KDY, landets ældste sejlklub. Den blev stiftet som Dansk Forening for Lystsejlads den 3. juli 1866 og har haft kongelig protektion, siden Christian 9. gav sin godkendelse i 1891 [10]. Enkelte kilder angiver dog stiftelsesnavnet som Dansk Forening for Sejlsport, og det bør man få bekræftet hos klubben selv.

Den landsdækkende organisation kom senere. Den 13. juni 1913 stiftede delegerede fra ni amatørklubber Dansk Sejlunion på den første Dansk Sejlerdag i Faaborg. De blev drevet af fælles problemstillinger, ikke mindst behovet for ensartede måleregler.

Arven fra dansk organiseret sejlsport er sandt at sige ikke nogen romantisk en af slagsen. Den blev grundlagt på det praktiske spørgsmål om, hvordan man måler en båd på en fair måde, længe efter at den gamle væddemålskultur, der engang drev Squadrons tidlige dyster, var blevet afløst af trofæer og regelbøger. Væddemålene kom historisk først, men den moderne sport skylder ikke dem sin eksistens.

Kilder

[1] EBSCO Research Starters, "Yachting (competitive sailing)" [2] American Sailing, "History of the Yacht and the Origins of Recreational Sailing" [3] 1911 Encyclopædia Britannica, "Yachting" (Wikisource) [4] America's Cups officielle historie, "Where It All Began: A Race Around the Isle of Wight" [5] Lloyd's Register Foundation Heritage, "The History of International Yachting and The America's Cup" [6] Royal Yachting Association, "Celebrating 150 Years of the RYA: 1875 to 1900" [7] Wikipedia, "Handicap (sailing)" [8] Wikipedia, "Thames Measurement" [9] Practical Boat Owner, "What's the Royal Yachting Association Done for British Boating?" [10] Wikipedia, "Royal Danish Yacht Club"